Ingen lesedato
Ingen favoritt
Ingen omtale
Omtale fra forlaget
I debutromanen "Constance Ring"(1885) viser Amalie Skram at seksuell dobbeltmoral ødelegger kvinners kjærlighetsevne. "Fru Ines"(1891) handler om en kvinnes lengsel etter erotisk lykke. I "Forrådt"(1892) utspilles et skjebnedrama mellom mann og kvinne ombord på en seilskute.
Forlag Gyldendal
Utgivelsesår 1995
Format Innbundet
ISBN13 9788205230064
EAN 9788205230064
Serie Gyldendals stor-klassikere
Språk Bokmål
Sider 547
Utgave 2
Finner du ikke ditt favorittbibliotek på lista? Send oss e-post til admin@bokelskere.no med navn på biblioteket og fylket det ligger i. Kanskje vi kan legge det til!
En veldig god bok som tar opp en del problematikk angående likestilling, fattigdom og klasseskiller.
Den som har skoen på, vet hvor den trykker.
«Hans opførsel oprører dig altså slett ikke?» spurte hun.
«Jo, det skal Gud vite, Constance, - men du må huske at mennene er så ganske anderledes enn vi. De er så vant til slike affærer fra før av, og de kan så lett få tilbakefall hvis ikke deres koner, jeg hadde nær sagt, setter livet inn på å holde dem fast, og det kan en kone, iallfall en som har ytre betingelser, - som du f.eks.»
”Den frie Kjærlighed er jo Tegnet paa den yderste Fordærvelse. – Det vil bli Utugten sat i System, siger Sunde.”
”Siger han det?” Constance smilte mat. ”Da glemmer han vist, at Utugten allerede er sat i System, i offentlig System, og længe har været det.
Sæt nu, at Lorck var bleven forelsket i en anden, som var villig. Vilde han kanske ha betænkt sig? Ikke et Sekund heller, - ikke han, ikke nogen af alle de Ægtemænd, hun kjendte. Hvorfor skulde da en Kvinde ha alle disse Skrupler? Lige for lige, det var Livets eneste gyldige Princip. –
Og de andre, som bare gikk og overtalte hende til at vende tilbage, som var saa villig til at udlevere hende; - de slappe, modbydelige Mennesker, det var dem, som var de værste! Ingen Indignation, ingen Vrede over hans Adfærd - -. Hvor kunde hun vente andet af en slig som han, naar de alle holdt med ham - - Var da virkelig Verden en eneste stor Sump, og maatte man være glad, hvis man bare kunde værge sig saa vidt, at man ikke gikk til Bunds i Mudderet? - -
”Jeg tilgir dig ikke, - aldrig, forstaar du,” hun traadte et Skridt nærmere, ”tig Liget af en Person, du har Myrdet, om Tilgivelse og se, om det svarer dig - -. Jeg gjør det i Selvforagt, hører du – i Selvforagt! – Det er Følgerne af mit Nederlag, det Nederlag, jeg led, da jeg opgav Skilsmissen, jeg nu tar paa mig.”
Du skal ikke sørge over meg. Jeg var så lei av livet at jeg ikke kunne bære det lenger. Constance.
En fraskilt Kone er som en Have uden Rækværk, alle, som vil, kan gaa ind og trakke ned.
Nå har jeg vært mer opptatt med å lese om Amalie Skram. Jeg har lest lite av henne. Men som person så er hun fasinerene.
Det er ein utruleg positiv faktor ved å studere norsk at ein får skjønnlitterært pensum på pensumlista. Her er nokon av dei bøkene eg skal lese dette semesteret, for så å analysere det sønder og saman.