Lillevi som svar til Ellen E. Martol :
22:31, 17. juni 2014 Diskusjon: Har du tips om bøker som er egnet for høytlesning for ungdom?
Egner den seg for en (fremmelig) 10-åring? Jeg leser alltid høyt for barnebarna om sommeren, men i år er jeg så sent ute med planleggingen. Har du/dere ev. andre tips til høytlesing for en 10 år gammel belest jente. Jeg skal ha glede av boken, jeg også!
Lillevi som svar til [ Slettet bruker ] :
18:56, 17. juni 2014* Diskusjon: Det må gjøres noe med bokomtalene!!
Tusen takk for at du tar opp bokomtalene, Strindin!
Jeg deler med deg og flere ønsket om at bokomtalene skal være tydeligere og lettere tilgjengelige. Og da mener jeg reelle omtaler, ikke gledeutbrudd á la: «for en fantastisk bok!» eller hjertesukk, som «møkkabok». En bokomtale som er til nytte for andre, bør fortelle litt om boken, litt om hva du liker, misliker og veldig gjerne hvorfor.
Jeg er usikker på om forslaget ditt, om å dele omtalene i korte og lange, er det beste. Det vil sannsynligvis være vanskelig å gjennomføre i praksis (f.eks. hvordan sikre at alle holder seg til det riktige antall ord). Dessuten – det er mulig å skrive en god og opplysende omtale med få ord.
Jeg tror derimot at måten en boks side er organisert på, må være slik at man intuitivt velger riktig kategori for sitt innlegg. Når du går inn på en boks side, er det første alternativet som kommer opp, «Skriv en omtale». Ergo er det lett å ty til denne, selv om du egentlig bare vil gi en kort meningsytring: «Noe av det beste jeg noen gang har lest» - altså et debattinnlegg!
Mitt enkle forslag (som jeg har tatt opp før) er at Admin (André) endrer rekkefølgen på kategoriene på en boks side, slik:
- Diskusjoner om boka
- Sitater fra dette verket
- Skriv en omtale
På denne måten vil sannsynligvis langt flere av en- og to-linjer-omtalene havne som debattinnlegg. Den som vil skrive korte omtaler, har fortsatt mulighet til det.
Jeg mener at dette er et forsøk verdt!
Quijote som svar til Bjørg L. :
11:18, 17. juni 2014 Diskusjon: (2) Lesesirkel. BOK NR. 4. "Haugtussa". TRÅD 2 (2 / 6 - 20 / 6)
Det å gå i mørkekreftenes teneste er visst noko som har følgt menneska gjennom historia. "Svart messe"-motivet har vore mykje brukt i litteraturen av både John Dickson Carr og Umberto Eco, i nyare tid, og Fausts pakt med djevelen er det mest kjente eksemplet. I "Svarte-katekisma" held nok Garborg opp eksempel på dei verdiane som, trass i at den offisielle lære i teorien stod sterkt blant folk, på mange område var dei rådande i praksis.
Takk skal du ha! Da kan jeg ty til mine to neste gang jeg sitter på hytta og trenger noe lett lesestoff.
Det var en som sa at 50% av en bok handler om forfatteren, og 50% om leseren. Jeg tror veldig på den teorien.
Artig sammentreff - se profilsiden min, min "Bio:" :-)))
Quijote som svar til Hedvig :
11:08, 15. juni 2014 Diskusjon: (2) Lesesirkel. BOK NR. 4. "Haugtussa". TRÅD 2 (2 / 6 - 20 / 6)
Eg har kost meg med å sjå på korleis Garborg utnyttar bokstavrim for å skape einskap og samanheng i dikta. I den fyrste strofa konsentrerer han seg mest om /s/-lyden, og på slutten av strofa blir bruken av /u/-lyden intensivert. Samtidig introduserer Garborg «yvi Fjellom» som eit lagnadstungt, konstaterande refreng:
Månen s loknar i Hav s en s Eim
nede i læg s te S ud;
S tjernur tryllte i Ør s ke s veim
rapar frå Himilbru.
Vinter g u fsar frå Jot u nheim
yvi Fjellom.
I den andre strofa er også /s/-lyden, saman med /t/ og /r/, dominerande:
My r k s eg s veipe r den t unge No tt
t ett ik r ing tr oll s vævd Jo r d;
t om t i St illa det høy r e st Lå tt,
Dve r gmål og døyvde O r d.
Lyk t emann vakna r og Nå-Ljos blå tt
yvi Fjellom.
Dette var ein smakebit. Eg oppfordrar medlesarane til å ta fram «Det vaknar» éin gong til, minst, og nyte andre former for bokstavrim i resten av diktet, lydkombinasjonar som på ingen måte er tilfeldige. Garborg legg på denne måten motiv og tematikk langt tilbake i tida, sidan vi får assosiasjonar til litterære teknikkar i norrøn tid, dvs. ei tid og ein stad som ligg bak- og bortanfor den reelle verda.
Lillevi som svar til [ Slettet bruker ] :
00:31, 15. juni 2014 Diskusjon: Mat og drikke, men ikke kokebøker.
Artig ide!
Kan jeg få føye til Stekte grønne tomater på Whistle Stop Cafe av Fammil Flagg og Nattens brød av Johan Falkberget.
Tre gjester venter vert av Margaret Miller er vel litt på siden... :-).
Har lagt En ettermiddag om høsten til min ønskeliste - kun på bakgrunn av det vakre omslaget.
Fin liste!
"T. Charles" - er det Theresa Charles du mener? Jeg har Hennes nye nabo og Hennes annet jeg i hyllene etter min mor. Er dette bøker du vil anbefale å bruke tid på?
Quijote siterer Syv fantastiske fortællinger av Karen Blixen (side 285)
21:07, 13. juni 2014 Ingen har det som favoritt.
’Det var den sommer i 1806,’ sagde hun, ’at Odysséen var blevet oversat til dansk. Papa læste den højy for os om aftenen. Ah, hvor vi da var helten og hans tapre mandskab. Vi trodsede kykloperne, og vi krydsede mellem læstrygonernes Ø og de phæakiske kyster. I får mig aldrig til at tro andet, end at vi tilbragte den sommer i vore åbne både under frie bruke sejl.’
Quijote siterer Syv fantastiske fortællinger av Karen Blixen (side 285)
21:01, 13. juni 2014 Ingen har det som favoritt.
Kaffe er ifølge de danske kvinders udsagn det samme for legemet som Guds ord for sjælen.
Quijote siterer Henrik Ibsens skrifter. Bd. 15 av Henrik Ibsen (side 62)
20:03, 13. juni 2014 Ingen har det som favoritt.
Stykkets titel er: Hedda Gabler. Jeg har derved villet antyde at hun som personlighed mere er at opfatte som sin faders datter end som sin mands hustru.
Det er i dette stykke ikke egentlig såkaldte problemer jeg har villet behandle. Hovedsagen har
for mig været at skildre mennesker, menneskestemninger og menneskeskæbner på grundlag af visse gældende samfundsforholde og anskuelser.
Vandrer som stanser her,
husk sjømannens vei og mål
og hans hvile.
Husk hans vei, den er som havet,
solbeskinnet, stormende og atter stille,
men bestandig ledet av stjerner,
husk hans mål.
En havn nær eller fjern
hvor han venter håp om å vende tilbake.
Husk hans hvile og hans hvilesteder,
havet, himmelen og vårt hjerte.
Som morild efter skip, skinner og slukner hans vei.
Men heder og mot følger han til målet.
Og der hvor han hviler,
velsignes hans navn.
Disse strofene av Herman Wildenvey er meislet inn fjellet like ved Sjømennenes minnehall i Stavern. Stemningsfullt - og til ettertanke.
Fascinert av den vakre byen eller kanskje du skal på reise til Praha? Her er en liste med romaner hvor hele eller deler av handlingen foregår i Praha. Kom gjerne med tips til andre titler som passer inn i denne listen, så kan jeg oppdatere den.
"Om jeg sverger ja eller nei nå eller senere, det kommer på ett ut, søster Jorunn: En kvinne sverger mot bedre vitende hvor som helst og overfor hvem som helst, så sant hun vil verge en sak som er henne mer dyrebar enn sannheten selv."
"Menneskets samvittighet er en upålitelig dommer når det gjelder rett og rangt," sa han. "Den er liksom hunden i oss - mer eller mindre veldressert riktignok - som lyder sin herre, omgivelsenes lovbud. Dens herre kan være god, og han kan være ond, alt etter omstendighetene. Det hender den har en skurk til herre."
"...Så er sagt at den en gir en almisse, er en siden avhengig av. Det vi engang har gjort, blir ved å være til...."
Quijote siterer Henrik Ibsens skrifter. Bd. 15 av Henrik Ibsen (side 35)
19:43, 9. juni 2014 Ingen har det som favoritt.
München, den 18. August 1890.
Kære herr Brækstad,
Da en mig vedkommende korrespondence fra Berlin, optagen i Daily Cronicle for 13. August, på flere punkter forekommer mig egnet til at blive mistydet, hvilket også allerede er sket i nordiske blade, ønsker jeg ligeover for Dem og andre britiske venner at korrigere enkelte af de mig tillagte udtalelser. Det forekommer mig nemlig at mine ytringer ikke overalt i korrespondencen er gengivne med fuld tydelighed eller udførlighed.
Jeg har således ikke sagt at jeg aldrig har studeret det socialdemokratiske spørsmål. Dette spørsmål har jeg tvert imod, efter evne og lejlighed, og med levende interesse, søgt at sætte mig ind i. Men jeg har sagt at jeg aldrig har fundet tid til at studere den store omfattende literatur, der behandler de forskellige socialistiske systemer.
Når korrespondenten gengiver min ytring: at jeg ikke hørte til det socialdemokratiske parti, skulde jeg have ønsket at han ikke havde udeladt, hvad jeg udtrykkelig tilføjede, nemlig at jeg aldrig havde tilhørt og rimeligvis aldrig vilde komme til at tilhøre nogetsomhelst parti.
Det er nemlig blevet mig til en naturnødvendighed at operere ganske på egen hånd.
Korrespondentens ord om at jeg forundrede mig over at sé mit navn brugt som middel til udbredelse af socialdemokratiske læresætninger turde være særlig vildledende.
I virkeligheden udtalte jeg kun min forundring over at jeg, der havde sat mig til hovedsagelig opgave at skildre menneskekarakterer og menneskeskæbner, på visse punkter, – uden bevidst og direkte at have tilsigtet det; – var kommen til samme resultat som de socialdemokratiske moralfilosofer gennem videnskabelig forskning.
Denne min forundring – og jeg kan her tilføje: tilfredsstillelse – udtalte jeg foranlediget af korrespondentens beretning om et eller flere i London holdte foredrag, der efter hans opgivende væsentlig havde handlet om «Et dukkehjem».
Foranstående er i korthed hvad jeg gerne vilde have klargjort for britiske venner og meningsbeslægtede. Jeg beder Dem derfor om godhedsfuldt at ville gøre den brug af mit brev, som De måtte finde tjenligst til øjemedets opnåelse.
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.
Quijote siterer Henrik Ibsens skrifter. Bd. 15 av Henrik Ibsen (side 34)
19:38, 9. juni 2014 Ingen har det som favoritt.
Den bevægelse, som 'Gengangere' har fremkaldt i Paris, var for mig særdeles tilfredsstillende,
Quijote siterer Henrik Ibsens skrifter. Bd. 15 av Henrik Ibsen (side 23)
19:36, 9. juni 2014 Ingen har det som favoritt.
Min tid er kostbar og knap.
München, 31.3.1890.
Henrik Ibsen.
Lillevi som svar til [ Slettet]:
18:42, 7. juni 2014* Diskusjon: Har du et spesielt minne fra en bokbutikk/bibliotek?
Jeg har en motsatt opplevelse, å ha blitt advart mot en bok. Ingen morsom historie, men absolutt et spesielt minne.
Jeg går inn i en bokhandel (på Gardermoen) og spør etter en bestemt bok jeg har hørt om. Damene bak diskene ser på meg, på hverandre, på meg igjen, og en av dem sier: «Er du sikker på at du vil lese denne boken…». Jeg nikker, «Jo da, jeg vil ha den», hvorpå «min» ekspeditrise motstrebende og medfølende ekspederer meg.
Jeg kjøpte, leste og har gjort mitt beste for å glemme Simone Vincis Om barna vet man ingenting - noe av, om ikke det mest rystende og hjerteskjærende jeg noen gang har lest.
Sist sett
