Nå har jeg hørt ferdig til The Brief Wondrous Life of Oscar Wao av Junot Diaz, og hadde nok ikke helt den samme leseropplevelse som deg. Har skrevet litt om den her.
Hørte denne på lydbok. Det er en fordel å ha lest en del for å få fullt ubytte av romanen, for her vrimler det av litterære referanser til såpass forskjellige forfattere som – for å neven noen – Joseph Conrad, Mario Vargas Llosa, Marcel Proust, Tolkien og Stephen King, samt til tegneserier, historiske personer og hendelser pluss popkultur, bla filmen Scareface med Al Pacino i hovedrollen som Tony Montana. Jeg er dessuten glad for at jeg kan noen spanske og italienske gloser, for de kom godt med.
Likte boken til den pulitzer-vinnende forfatteren ganske godt, men den nådde ikke helt opp hos meg. Sitter igjen med en følelse av at Diaz prøver å favne litt vel mye i én roman. Men for all del, den har både humoristiske og tragiske elementer og gir leseren et innblikk i dominikansk historie. Ga den en sterk firer på terningen.
Enig med deg.
Ikke mange romanforfattere mestrer novellekunsten, og jeg må innrømme at jeg liker Fords romaner bedre enn denne novellesamlingen.
Som du skriver, er det noen perler her, og det blir en sterk firer fra meg.
Jeg hører den også på lydbok, og skal begynne på kapittel tre, så det er litt tidlig å mene så mye om den. Men jeg liker absolutt det jeg har hørt så langt :-)
Ja, tenk at det bare er en måned til jul! Sjakken har jeg ikke fulgt med på, men fikk jo med meg at Magnus Carlsen ble verdensmester :-)
Denne helgen hører jeg Øst for Eden bind 2 på lydbok. Lytter også til The Brief Wondrous Life of Oscar Wao av Junot Diaz, som jeg har hørt og lest mye positivt om.
Har dessuten så vidt begynt på The Spot av David Means som e-bok. Sistnevnte har jeg store forventninger til, for den siste novellesamlingen hans, Assorted Fire Events, er noe av det sterkeste jeg har lest på lenge. Håper denne er like bra.
Håper leselysten kommer tilbake, Vibeke.
Riktig god helg!
Nuuk, november 2004.
Regnen skyder ned i glimtende diagonaler fra mørket over mig. De træløse sletter mellom blokkene er for længst blevet slikket rene for sne og er tilpansret af et lag uforgængelig is. Vinden er i syvdvest, et insisterende tryk fra turbulenserne over Daviesstrædet.
Fra Kalak av Kim Leine
Det er som å gå i begravelser, eller i bryllup, der det i begge tilfeller fordres en viss sinnsstemning, enten det er sorg eller glede, og at man er kledd for anledningen … Man bør ikke le når man følger en kiste til graven, eller gråte idet brudeparet gir hverandre ringene.
Under søvnen dukket de opp og forsvant igjen for Leos indre blikk, disse dystre skikkelsene som bare opptrer ved daggry, i drømmer drømt om morgenen, mens solen skinner og sollyset trenger inn i det uryddige værelset fra alle kanter, slik vann trenger inn i en sprukken båt.
Og jeg la den til på lydbok-ønskelisten min på Audible da jeg leste om den i Dagbladet tidligere i dag :-)
Jeg har som Jostein kommet et stykke i bind 1, og har tidligere lest både Alle tiders torsdag og Cannery Row i tillegg til Om mus og menn.
Enig med deg i at Øst for Eden ikke minner mye om disse romanene, men Jostein har etter min mening rett i at den har klare likhetstrekk med Vredens druer. Der den skiller seg fra denne er, slik jeg oppfatter det, at Øst for Eden har en mer dvelende, ja tidvis nesten filosofisk uttrykksform. Jeg tror det henger sammen med det klare bibelske aspektet, men det er selvfølgelig mulig at det bare er noe jeg innbiller meg :-) Jeg synes dette er en utrolig sterk roman med driv og en egen, sitrende nerve. Gleder meg derfor over at den er såpass lang!
At that moment a G.A.R veteran was dying. He had come from the Civil War straight to a farm which, though it was officially within the city-limits of Zenith, was primitive as the backwoods. He had never ridden in a motor car, never seen a bath-tub, never read any book save the Bible, McGuffey’s readers, and religious tracts; and he believed that the earth is flat, that the English are the Lost Ten Tribes of Israel, and that the United States is a democracy.
Kjenner meg igjen der, gitt.
Håper å få lest en del i morgen, så da tar jeg den fram igjen :-)
Og enig med deg når det gjelder språket hans!
Utrolig morsomt! Takk for at du delte denne, Bjørg :-)
Jeg har ikke kommet særlig langt ennå. Hvordan er det med deg? Har du fått lest så pass i Babbitt at du har gjort deg opp en mening?
Så spennende!
Ja, det er lett å la seg inspirere og rive med på Bokelskere :-)
Denne helgen begynner jeg på Øst for Eden i forbindelse med felleslesingen av Steinbeck. Har lest den før, så denne gangen har jeg tenkt å høre den som lydbok.
På lydbok har jeg også Babbitt av Sinclair Lewis, som jeg ble nysgjerrig på etter at Ava og Gretemor siterte fra boken her inne.
Og som den ihuga Alberto Moravia-tilhengeren jeg er, har jeg endelig fått begynt på debutromanen hans, De likeglade, som merkelig nok først utkom på norsk i fjor. Har ikke kommet så langt, men den begynner lovende!
God lesehelg til alle, og god flytte- og sportshelg til deg, Vibeke!
Cannery Row in Monterey in California is a poem, a stink, a grating noise, a quality of light, a tone, a habit, a nostalgia, a dream.
Fra The Short Novels of John Steinbeck, Cannery Road
Fra Cannery Row
Socially Mack and the boys were beyond the pale. Sam Malloy didn’t speak to them as they went by the boiler. They drew into themselves and no one could foresee how they would come out of the cloud. For there are two possible reactions to social ostracism – either a man emerges determined to be better, purer, and kindlier or he goes bad, challenges the world and does even worse things. This last is by far the commonest reaction to stigma.
Jeg leste bøkene for mange herrens år siden, og gleder meg til å ta fatt på dem på nytt. Denne gang blir det lydbok på norsk.
Må bare først bli ferdig med Cannery Row, som er en av de korte romanene i min samling The Short Novels of John Steinbeck og som jeg også leser om igjen, men jeg har ikke mange sidene igjen :-)
Når det gjelder Perlen, må jeg må si meg enig med Marit Håverstad, som lenger nede skriver at hun har lest et eventyr. Har også sansen for Josteins bokomtale av den engelske utgaven. Vippet mellom en firer og en femmer, og det ble en svak femmer fra meg.
Nå gleder jeg meg til et gjenhør med Øst for Eden, for jeg har tenkt å høre den som lydbok denne gangen.