Bokelskere.no

Er det fordi du igjen og igjen
blir fylt av håp,
hjerte,
at jeg alltid tenner et lys
i den oransje skumringen?

Var det i går,
var det for tusen år siden
at vi skiltes?
Ennå kan jeg føle hånden din
på skulderen.

Jeg bærer på det altoppslukende
bedraget
at du er her med meg
mens jeg vandrer over markene
under månen.

Søt, sørgmodig
som elskov fylt av
lengselssukk,
gradvis, ut av treets villniss
trenger månen fram.

Naar jeg længes

Naar jeg længes efter Regnen,
er det dig, jeg længes efter,
naar jeg længes efter Solen
er det dine Øjnes Sol,
naar jeg gruer for at dø,
er det Døden uden dig.

~ Birthe Arnbak

Indian Summer

Som ung - da gjorde jeg til lags
hver mann som kom forbi.
Jeg jenket meg og passet straks
til mannens teori.

Nu er jeg - mer erfaringsrik -
min egen rettesnor,
og liker du meg ikke slik,
så dra dit peppern gror!

~ Dorothy Parker

[...]
Det er en ny dag i dag, og en krig er forbi,
hvis jeg er her i morgen, er jeg endelig fri,
men kan jeg tro hva jeg hører meg si,
for uten deg, er jeg ennå forlatt,
å, hvor er du inatt?
[...]

Hvor er du i natt? (Dylan)
Norsk tekst:Kjell Ivar sandvik

[...]
Er du så blind at du ikke ser at jeg må ha ensomhet?
Når jeg er i mitt skyggeland, kom ikke her og let.
Ser du hvem jeg er, vet du hva jeg vil,
hvor mye må jeg si?
Får jeg lov å være meg selv,
med alt jeg har å gi?
[...]

Er du den jeg tror? (Dylan)
Norsk tekst: Kjell Ivar Sandvik

[...]

I et veikryss foran huset
går tankene i spinn,
når jeg vender meg mot rommet vårt
der hvor du en gang ble min.
Så snur jeg meg mot gata,
mot skiltet og en sti,
for jeg satsa altfor mye,
og har ikke mer å gi.

[...]

Satsa altfor mye (Dylan)
Norsk tekst: Kjell Ivar Sandvik

Jeg vil vende tilbage

Jeg vil vende tilbage til markerne
for at oppsøge tabte spor,
jeg vil standse og lytte til fuglene,
mens min fod synker ned i jord,
for jeg føler en længsel, saa klar og stærk,
at den sprænger min hverdags ring,
jeg maa hjem til de steder, jeg kommer fra,
til de første, de sande ting.
Jeg vil sidde saa stille hos blomsterne,
at de ved, jeg er deres ven,
under himlen, hos regnen og træerne,
skal jeg finde mig selv igen.

~ Grethe Risbjerg Thomsen

Vårkveld i mars

Rør ikke ved mitt hjerte i dag.
Våren har gjort det alt.
Bølger av gammelt nederlag
kysser det, hardt og salt.

Bølger av nederlag og savn.
- Trodde jeg det var borte?
Si ikke noe. Nevn ikke navn.
Våren har nettopp gjort det.

Noe har våknet. Det svir av seg selv
verre enn sult og tørst.
Rør ikke ved mitt hjerte i kveld.
Våren har vært her først.

~ Inger Hagerup

I solskinnet

Vi møttes ute i skogen
du løste på mine klær
du ga meg ikke tid til å puste
så var du der

så pent av deg at du nettopp da
ikke spurte om lov
men visste at skogen
var grønn i solen
at ingen var redde
den dagen.

~ Magli Elster

Vals

Kast dine ben
omkring min hals
det blir en yndig vals -
kom med ditt hode
i mitt fang
det blir en nydelig
salmesang

~ Magli Elster

Den hvite skjorten

Ennå har jeg ikke
strøket over ditt kne
ennå har jeg ikke
holdt om din ankel

ennå har jeg ikke
sovet på din arm
ennå har jeg ikke
knappet opp din skjorte

ennå har jeg ikke
kysset dine øyne

hvordan kan jeg vite
det jeg vet?

~ Magli Elster

Hvem skriver du for?
For elementene som vil opp i diktet og rope over ordløshetens avgrunn, rope: Jeg!
For et jeg som blir mer levende av å skrive diktet, av å kjenne verden og elementene, kjenne friheten og bevisstheten vokse frem i seg.
Slik skriver jeg diktet, først og fremst skriver jeg det til en annen, den ukjente leser, han som jeg kan stige inn i og rope jeg i, bli gjenkjent i. Jeg skriver diktet til én som tar mitt bilde av verden opp i seg og gjør den enda større.

Upptäckt

Din kärlek förmörkar min stjärna -
månen går upp i mitt liv.
Min hand är ej hemma i din.
Din hand är lusta -
min hand är längtan.

~ Edith Södergran