• Det er ikkje så nøye, det er berre nokre billige
  IKEA- greier.
• Nok ein grunn til at vi bør sjåast fredag.
• kanskje det.
  Endeleg tar Marit posen med seg og går. Cathrine

Kirsebærsnø, av Ingelin Røssland.

Jeg skulle gjerne vært på Litteraturhuset denne helgen,men nøyer meg med Ingelin Røssland og hennes Kirsebærsnø ! Hvilken herlig "trøst" ! Hun skriver billedlig og fascinerende! Hurra!

Jeg er også ferdig med "To byer", ei bok i god gammel Dickens stil.
Urolige og farlige tider for hvermannsen i Frankrike, du skulle ikke ha gjort mye galt før du måtte ofre hodet i La Guillotine.
Spionering, angiveri og ondskap i denne farlige tiden kunne gå utover mange uskyldige og tilfeldige mennesker. Derfor ble mange uskyldige, både kvinner og menn dømt til døden eller sendt til redselsfulle fengsler.
Når aristokratiet var nedkjempet, våknet hevnen for de som hadde kjent sult og nedverdigelse på kroppen, slik også for våre "venner" i boka.

Kan ikke si at jeg har opplevd slike oversettelser. Det kan være at jeg blir bergtatt av fortellingen og lar slike bagateller ligge ubevisst. Det er kun når jeg kjeder meg når jeg leser at jeg ser skrivefeil oa. Nå leser jeg mye gamle bøker og danske bøker som gjør kanskje at jeg er vant med annerledes skrivemåte.

Jeg skjønner hva du mener.

Morsomt. Uttrykket "jeg setter på noe musikk" har jeg brukt i alle år. Jeg har ikke lest noen av disse bøkene, men de historiske romanene til Kurt Aust er jeg i likhet med Oddmund under her, begeistret for.

BOGHOLDEREN
Den gale bogholder, mager og krum,
ledte og ledte dag efter dag.
Han talte og talte, og tallenes sum
hviskede tyst om et kassebedrag.

Selv vidste han intet at sige sig på.
Han stirrede ind i sit hjertes spejl.
Ham mumlede skræmt, besværgende, grå:
det hele beror på en regnefejl.

Og ingen vidste om al hans kval.
For kassen stemte. Dog satt han der,
år efter år, forstyrret og gal,
ude af stand til at regne mer.

Da kom revisjonen. En fingernegl
slog ned som en spids og dirrende kniv.
Her er, sagde stemmen, den regnefejl,
hvormed du har ødelagt hele dit liv.

Nu kender jeg intet til bokholderi,
men noget til galskap og meget til frygt.
Jeg ved om et hjerte, der aldrig har fri,
og aldrig tør elske fortroligt og trygt.

Jeg ved om en kasse, der stemmer præcist,
og om bøger der rummer en regnefejl,
vi ikke tør se før vort liv er forlist,
og vor dommer er klar med sin dræbende negl.

Den borer sig ind i dit hjerte en dag
og blotter dets blinde og sårbare plet.
Der blir ingen proces eller nævningesag.
Alt er for sent. Der er skjet dig din ret.

Tove Ditlevsen

Du er ikke alene. Det hadde ikke gjort noe om det var forskjellig farge på de to knappene eller andre måter å skille de. Fort gjort å trykke feil.

Som en klippe
er du.
Ugjennomtrengelig -
fast.
- du er her.
Som tar meg med
på evige
blomsteraktige tankespinn,
hvor lyset er -
når jeg famler i mørke.
De mørke kroker
i hjertet.
- du er min sjels
tvilling,
som
jeg elsker høyere
enn
himmelen.

K.B. -96

Jeg ser nå at det jeg skrev kunne forstås på den måten. Alt i orden :-)

Og derfor skriver jeg i neste setning: Men heldigvis tok jeg feil. For etter hvert kommer det nyanser som gjør denne boka til noe langt mer.

JA VISST GÖR DET ONT
Ja visst gör det ont när knoppar brister.
Varför skulle annars våren tveka?
Varför skulle all vår heta längtan
bindas i det frusna bitterbleka?
Höljet var ju knoppen hela vintern.
Vad är det för nytt, som tär och spränger?
Ja visst gör det ont när knoppar brister,
ont för det som växer
och det som stänger.

Ja nog är det svårt när droppar faller.
Skälvande av ängslan tungt de hänger,
klamrar sig vid kvisten, sväller, glider -
tyngden drar dem neråt, hur de klänger.
Svårt att vara oviss, rädd och delad,
svårt att känna djupet dra och kalla,
ändå sitta kvar och bara darra -
svårt att vilja stanna
och vilja falla.

Då, när det är värst och inget hjälper,
brister som i jubel trädets knoppar,
då, när ingen redsla längre håller,
faller i ett glitter kvistens droppar,
glömmer att de skrämdes av det nya,
glömmer att de ängslades för färden -
känner en sekund sin största trygghet,
vilar i den tillit
som skapar världen.

Karin Boye

Gud vet hva kjærlighet er

Gud vet hva kjærlighet er
Den er en hemmelighet

Du som aldri har elsket
kan ikke fortelle oss hva kjærlighet er

Du som har elsket
kan ikke fortelle oss hva kjærlighet er

Du kan ikke engang fortelle det
til den du elsker

Men når Gud slenger seg på sofaen
med en bolle englepopcorn

For å se Skjult kamera
på de kosmiske kanaler

Da zapper han alltid innom
menneskenes kjærlighet på jorden

Forfatter: Håvard Rem
Utgitt: Fra samlingen «30 – 40 – 50», Schibsted forlag 2012.