Vi har Högt bland Saarijärvis moar (Høyt mot nord) og Upp Trälar (Opprør). På baksiden av den første står det at den er første bind i en trilogi hvor de to nevnte pluss Söner av ett folk inngår.
Vi har også Ukjent soldat, men ingen informasjon tyder på at den inngår i en serie med de tre førstnevnte. Jeg vet dessverre ikke mer om dette.

Heller ikke jeg har lest noen av dem. Takk for påminnelse om en bok jeg lenge har hatt i tankene.

Godt sagt! (2) Varsle Svar

Siden jeg ligger så langt etter dere med lesingen, har jeg bare så vidt tittet innom innleggene.

Ser at flere undrer dere over at bokens tittelperson, far Goriot spiller en så tilsynelatende perifer rolle. Jeg har merket meg noen linjer om hovedpersonen på side 25, som kanskje kan vise seg å kaste lys over dette:

«Som man kan tenke seg, utgjorde den lille flokken et helt lite samfunn. Blant de atten gjestene befant det seg, akkurat som på enhver skole og i enhver salong, et stakkars lite vesen som alle skjøv fra seg, en syndebukk som vittighetene haglet over. (…) Denne prügelknabe var den forhenværende makaronifabrikant far Goriot. (…) Hvilke omstendigheter hadde gjort at denne eldste av pensjonærene skulle utsettes for en slik nesten hatsk forakt, for en slik forfølgelse, av disse menneskene som nok kunne synes synd på ham, men som ikke eide respekt for hans vanskjebne? Hadde han gjort seg skyld i noen av de formene for eksentrisk eller besynderlig oppførsel som dømmes strengere enn de verste synder? Disse spørsmålene rører ved kjernen av mangt et tilfelle av urettferdighet i samfunnet. Kanskje ligger det i menneskets natur å la dem som utholder alt, enten det er av ektefødt medlidenhet, svakhet eller likegyldighet, få unngjelde. Griper vi ikke alle enhver anledning til å vise vår styrke på bekostning av noe eller noen?»

Er det disse problemstillingene Balzac vil utforske i boken? Er det om far Goriots rolle som syndebukk, trådene etter hvert vil samles?

Ser i farten at Ingunn savner George Elliot. Det gjør jeg også. Er det hennes varme og klokskap, mon tro...

Ellers må jeg si at jeg liker ironien, hvordan Bazac avkler de selvhøytidelige snobbene – uansett hvor de befinner seg på den sosial rangstigen.

Godt sagt! (8) Varsle Svar

Og det er kong Karl Johan som Balzac siktar til her!

Godt sagt! (2) Varsle Svar

Il faudrait conclure de là que quand un Méridional sait unir la fourberie du Nord à l'audace d'outre-Loire, il est complet et reste roi de Suède.

Godt sagt! (5) Varsle Svar

Takk - ja, det håper jo jeg også. Men plutselig var det så mye annet som måtte tas hånd om.

Godt sagt! (1) Varsle Svar

Jeg er ikke engang kommet skikkelig gang (har ikke boken å gjøre). Var derfor inne på tanken å "melde meg av" Far Goriot. Åpner dere for fire uker, kan jeg kanskje likevel klare å henge på :-)

Godt sagt! (1) Varsle Svar

Fire!

Godt sagt! (1) Varsle Svar

Så flott at du har nytt både Saramago og Pessoa - og Lisboa! Alle tre er blant mine favoritter :-)
Uroens bok har jeg liggende på hytta, og leser i, som du sier, litt nå og da. Fascinerende og altfor overveldende til å ta inn på en gang.

Nå har jeg fått tak i en liten flis av en bok av en forfatter i kretsen rundt Pessoa, Himmel i brann av Mário De Sá-Carneiro. To noveller, som så vidt jeg skjønner, inngår i et større verk. Har bare rukket å lese noen få sider, men ser et slektskap med Pessoa. Gleder meg til denne!

Godt sagt! (1) Varsle Svar

Jo, det er jo dette med å skildre miljøet og personane grundig, det å få til ein vekselverknad mellom menneske og miljø. Ofte er vel Dickens noko meir humoristisk i skildringane sine, men også hos Bakzac ser vi, som mange har peika på, underfundige innslag. Artig observasjon, dette!

Godt sagt! (6) Varsle Svar

Jeg er ikke Medlem af Kvindesagsforeningen. Alt, hvad jeg har digtet, har ikke været ud af nogen bevidst Tendens. Jeg har været mere Digter, mindre Social-Filosof, end man i Almindelighed synes tilbøielig til at tro. Jeg takker for Skaalen, men maa fralægge mig den Ære bevidst at skulle have virket for Kvindesagen. Jeg er ikke engang paa det Rene med, hvad Kvindesag egentlig er. For mig har det staaet som en Menneskesag. Og læser man mine Bøger opmærksomt, vil man forstaa det. Det er nok ønskeligt at løse Kvindespørgsmaalet, saadan ved Siden af; men det har ikke været hele Hensigten. Min Opgave har været Menneskeskildring. Men vistnok er det saa, at naar den er nogenlunde rammende, saa lægger Læseren sine egne Følelser og Stemninger ind. Man tilskriver Digteren det; men nei, det er ikke saa; man digter det smukt og fint om, hver efter sin Personlighed. Ikke alene de, som skriver, ogsaa de, som læser, digter; de er meddigtende; de er mangen Gang mere poesifulde end Digteren selv.

Jeg vil tillade mig med Modification at takke for den Skaal, som er rettet til mig. Thi det ser jeg jo, at Kvinderne har en stor Opgave paa de særlige Omraader, som denne Forening virker for. Jeg vil udbringe en Takkeskaal til Kvindesagsforeningen og ønske den Held og Fremgang.

For mig har det altid staaet som en Opgave at løfte Landet og give Folket et høiere Stade. Under dette gjør sig to Faktorer gjældende: det staar til Mødrene ved anstrengt og langsomt Arbeide at vække en bevidst Følelse af Kultur og Disciplin. Dette maa skabes i Menneskene, før man kan hæve Folket videre. Det er Kvinderne, som skal løse Menneskespørgsmaalet. Som Mødre skal de det. Og kun da kan de det. Heri ligger en stor Opgave for Kvinderne. Tak og Skaal for Kvindesagsforeningen!

Godt sagt! (2) Varsle Svar

Det er jo saa, at dramatiske Digte desværre maa oversættes, men de nordiske Folk ­ jeg kan nu engang ikke opgive min gamle Tanke om et enigt Norden som Kulturenhed ­ skulde de ikke kunne blive enige om saa meget som muligt at undgaa at læse hinanden i Oversættelse. Det man læser i Oversættelse staar jo altid i Fare for at blive mere eller mindre misforstaaet; thi Oversætterne er desværre altfor ofte noget uforstaaende. Jeg tror, at om vi læste hinanden i Originalsproget, vilde vi naa til en langt inderligere og dybere Forstaaelse af Indholdet. At virke til en Forbedring heri er en af denne Forenings smukkeste Opgaver.

Godt sagt! (2) Varsle Svar

Og ferier har jeg egentlig aldrig havt siden jeg for 34 år siden forlod Norge. Jeg synes, jeg kan trænge til det nu.
[...]
Men denne indre, virkelige lykke, – den er ikke noget fund; ikke nogen gave. Den må erhverves for en pris, som ofte kan føles trykkende nok. For det er sagen: at den,som har vundet sig et hjem ude i de mange lande, – han føler sig sine inderste dybder ingen steds helt hjemme, – neppe nok i selve fødelandet.

Godt sagt! (5) Varsle Svar

Det fine med språk er at det aldri er eit spørsmål om heilt blank eller heilt perfekt (kva det nå måtte ligge i dette siste). Ein kan alltids lære seg litt og ha glede av det som ein skjønner og det ein får sagt og/eller skrive. Les nokre sider på norsk fyrst, du, og så ser du på den franske teksta etterpå og kan bli overraska over alt du skjønnr. Eller omvendt - og opp att og opp att, så går det etter kvart framover. "C'est en forgeant qu'on devient forgeron," som det heiter der nede.

Godt sagt! (4) Varsle Svar

Det er selvfølgelig det eneste fornuftige svaret.
Det er bare det at jeg liker å eie de bøkene jeg liker, og jeg mistenker at dette er en slik bok.

OK, tar en tur på biblioteket i morgen, da :-)

Godt sagt! (2) Varsle Svar

Nei, nei, nei :-(
Jeg ser allerede nå at jeg har en oversettelse som ikke er på langt nær så elegant og leken som den dere har. Og jeg har at på til TO eksemplarer av denne oversettelsen (Trygve Norum). Det er nesten så jeg har lyst til å gi opp, snufs, snufs.
Eller skal jeg virkelig gå til innkjøp av enda et eksemplar av Far Goriot...

Godt sagt! (1) Varsle Svar

Eg les Gallimards 1999-utgåve: 410 sider før notane, men Félicien Marceaus forord (som eg vil vente med å lese) går fram til s. 18. Del I: "Une pension bourgeoise", del II: "l'Entrée dans le monde", del III: "Trompe-la-mort" og del IV: "La mort du père".

Godt sagt! (3) Varsle Svar

Ja, mine ​Herrer! Jeg har jo ikke mange Ord at sige til al denne Hyldest, baade fordi min Røst ikke strækker til, og af mange andre Grunde.

Men jeg maa spørge om en Ting: Var nogen af mine Herrer ​i Teatret igaar og saa et Stykke, som handlede om en Mand, som var saa forskrækkelig bange for Ungdommen? Det var en Mand, som var noget i Slægt med mig, men jeg er forresten ikke bange for Ungdommen. Jeg har aldrig været ræd for Ungdommen. Jeg vidste, at den vilde komme og banke paa Døren, og den kom, og jeg hilser den med Glæde.

Nu vil jeg kun udtale det Ønske, at de mange unge begavede Mennesker i denne Forsamling maa faa ​sit Jubilæum. Jeg skulde med Glæde være tilstede ved deres Jubilæum. Jeg skulde ikke lukke min Dør, jeg skulde tage hjertelig Del deri. Jeg kan ikke sige mere. Hjertelig Tak, tusen Gange Tak, atter hjertelig Tak.

Godt sagt! (2) Varsle Svar

Heilt lik oppfatning: Dette er realisme - verkelegheita slik ho er, formidla som kunst.

Godt sagt! (3) Varsle Svar

Kun ved at oppfatte og tilegne sig min samtlige produktion som en sammenhængende, kontinuérlig hélhed, vil man modtage det tilsigtede, træffende indtryk af de enkelte dele.

Min venlige henstillen til læserne er derfor, kort og godt, den at man ikke vil lægge noget stykke foreløbig til side, ikke foreløbog springe noget over, men at man vil tilegne sig værkerne - gennemlæse og gennomleve dem - i den samme rækkefølge som den, hvori jeg har digtet dem.

Godt sagt! (2) Varsle Svar

Jeg vilde ikke bry mig om at existere, naar jeg ingen Modstandere havde; da var der ikke mere at gjøre for mig. At sætte ​Aanderne i Bevægelse er for mig Hovedsagen; jeg søger ikke Succes, jeg vil Opposition, da er det dog noget at bane Vej for.

Godt sagt! (4) Varsle Svar

Sist sett

Mads Leonard HolvikAnniken BjørnesHeleneLailaanniken sandvikJørgen NIngunn SPiippokattaEgil StangelandOleHilde Merete GjessingBerit RRufsetufsaKirsten LundAnette STurid KjendlieJulie StensethÅsmund ÅdnøyVanja SolemdalAvaAgathe MolvikDagfinn JakobsenEmil ChristiansenStig TAkima MontgomeryAstrid Terese Bjorland SkjeggerudElisabeth SveeDemeterTerje MathisenFindussiljehusmorNorahEileen BørresenTanteMamieTine SundalJan-Olav Selforsmay britt FagertveitAlexandra Maria Gressum-KemppiRuneLisbeth Marie Uvaag