Bokelskere.no

BORKMAN
En bergmands søn. Og min far tok mig med sig ned i gruberne iblandt. - Dernede synger malmen.

FRIDA
Ja så, - synger den?

BORKMAN nikker
Når den blir løsnet. Hammerslagene, som køsner den, - det er midnatsklokken, som slår, og gør den fri. Derfor synger malmen - af glæde - på sin vis.

FRIDA
Hvorfor gør den det, herr Borkman?

BORKMAN
Den vil op i dagens lys og tjene menneskene.

Something like fear chilled me as I sat there in the small hours alone - I say alone, for one who sits by a sleeper is indeed alone; perhaps more alone than he can realise.

Jeg har ved min hale, ikke hatt det så moro på minst en uke!

Walk any path in Destiny's garden, and you will be forced to choose, not once but many times. The path fork and divide. With each step you take through Destiny's garden, you make a choice; and every choice determines future paths. However, at the end of a lifetime of walking you might look back, and see only one path stretching out behind you; or look ahead, and see only darkness.

'Pardon! There was the supper! It should be eaten on the instant. Monsieur (who spoke French like an Angel - or a Frenchman - it was all the same) had spoken with great emphasis of his punctuality.

We have all some experience of a feeling, that comes over us occasionally, of what we are saying and doing having been said and done before, in a remote time - of our having been surrounded, dim ages ago, by the same faces, objects, and circumstances - of our knowing perfectly what will be said next, as if we suddenly remembered it!

Saaledes vandt denne Elskerinde, der legede Moder, Magt over William og saaledes var Forholdet i Begyndelsen. [...] Men hurtigt blev denne Moders Skød kun til en Elskerindes Favn, og Favnen et Kapua for Legioner, der var slagne ved Kannæ.

Kamilla er her Hun havde sét mig i Theatret. 'Hvor Høg sér gammel ud,' havde hun sagt til Gerson. Nu er det ogsaa snart fire Aar siden - men den Gang, hun kendte mig, var jeg forresten ogsaa gammel. Det var først senere jeg blev ung. Min Ungdom varede i seks Maaneder.

'Jo, vi Damer sidder vort halve Liv og venter paa at blive lykkelige, og det andet halve sidder vi i en Krog og sørger over, at vi ikke er blevet det.'

Naar man er seksten Aar har man Mod til at drømme om at elske, aldrig Mod til at elske.

Rektors Værelse var et stort Rum med Reoler langs alle Vægge. Der stod en gammel Sokrates paa Kakkelovnen. Henne i et Hjørne paa et lille Bord laa et rødtindbundet Monstrum: et græsk Lexikon, Lærerne havde foræret deres Foresatte til hans Sølvbryllup. Ved Artium laa Bogen ved Siden af sin Ejermand paa Examensbordet. Pedellen betragtede den som en Helligdom og svøbte den ind i et grønt Klæde, hver Gang han skulde bære den.