Det høres ut som du har laget din egen fine spinn på valentinsdagen :-)
Er ellers helt enig i det du skriver. Jeg er ikke veldig romantisk av meg, men jeg er veldig glad i blomster. Siden samboeren heller ikke er romantisk så blir det lite blomster her, men jeg pleier å kjøpe blomster innimellom og si at de er til han. Men ikke den 14. februar.
"Kjekkhet" er subjektivt, men blir en mann kjekkere med en bok i hånden? Dette bør være gode nyheter for våre bokelskende hannkjønn her inne :-)
Denne gangen opplevde jeg et problem jeg ikke har hatt i forbindelse med helgeinnlegget før. Etter et par dager med mye surr og lite lesing husker jeg rett og slett ikke hva jeg leser akkurat nå, boka hadde også forsvunnet fra sengekanten. Da var det selvfølgelig ut på jakt og under senga så fant jeg Sommerhus med svømmebasseng av Herman Koch. Jeg er litt under halvveis så det blir i første omgang hovedboka. Hva kan jeg fortelle deg om ME? av Jaqueline Rayner ligger også klar på sengekanten. Jeg forventer lite nytt i denne, men jeg synes det er viktig å vite hva som utgis om egen sykdom. Jeg holder også på med En av oss - en fortelling om Norge av Åsne Seierstad. En god bok om denne perioden i Norges historie.
Det er også min favorittdag i dag, fredag den 13. Imorgen er det derimot en dag jeg ikke har så mye til overs for, Vantines-dagen. Søndag er det fastelavn, men her blir det verken boller eller krem. Det er egentlig en dag jeg ikke har noe spesielt forhold til.
God helg!
Det høres veldig greit ut for min del. Etter å ha lest denne artikkelen på NRK.no er jeg spent og gleder meg til å lese akkurat denne boka. Flott at den gikk av med seieren.
Kan jeg få spørre om grunnen til at det skal være helt nye bøker? Denne er hvertfall både bra og fortsatt aktuell, selv om den er skrevet for noen år siden :-)
Med en gang tenkte jeg på Kryssild -mitt liv som flyktning
Burundi - Tanzania - Norge
av John Bosco Ngendakurio og Jostein Holmedahl.
Dette er en bok som er tilrettelagt med tanke på at den skal være lett å lese. Jeg mener at den er med i en slags "serie" med lettleste bøker.
Denne gangen lar jeg være å nominere og stemme, dette fordi jeg bare blir med om en bok jeg virkelig ønsker å lese blir valgt.
For meg betyr det ganske mye. Leste ei bok for noen år siden som var full av skrivefeil og jeg klarte ikke å "leve meg inn" i handlingen i det hele tatt. Jeg mener at bøker ikke bør gis ut før noen har tatt en skikkelig språkvask på dem. Ergo vil ei "god" bok full av grammatiske feil automatisk få dårlig anmeldelse fra meg.
At bøker med mange formelle feil likevel utgis skyldes kanskje at flere gir ut bøker på eget forlag og ikke ser seg råd til å leie korrekturlesere. Trist er det i alle fall.
Jeg husker Lindmo (NrK1) nevnte akkurat dette i programmet sitt en gang. Hun hadde fått en henvendelse fra sin tidligere norsklærer som bemerket at Lindmo sin "velkomst" til gjestene var feil: "ta NN vel imot". Lindmo svarte med å invitere læreren sin til programmet og lovet for fremtiden å si "ta vel imot NN". Men nå tror jeg jammen meg at hun har falt tilbake til gamle synder.
Jeg ser av svaret fra Språkrådet at Lindmo hadde "rett" i sin måte å bruke språket på, og lurer litt på hva norsklæreren ville sagt til det :-)
Buck leste ikke aviser.
Skeer dette i det 19. Aarhundrede: da forvandler Historien sig fra en sørgelig Fortælling om Lysets og Mørkets, Friheds og Trældoms altfor langvarige Kamp, for ikke at sige (hvis vi antage den betydningsfulde Drøm om en Guldalder) om en uhyre Reaction, - til Menneskehedens Seiersepos: da lad Aarhundret rose sig af, at det fuldendte, hvad det 18de begyndte, af de forbausende Fremskridte, Menneskeheden i det gjør: - da var Alt vel!
Bliver Folkelærere! besætter Skolerne! giver enhver Underviisning det ophøiede, religiøse Præg! gjører Opdragelsen til Statens høieste Formaal, hvortil dens Skatte alene anvændes; men alt dette først, naar I have afskaffet af Religionen alt det Menneskelige, som støder den menneskelige Fornuft, men fremstaae som Talsmænd for en ameenantagelig Lære, for en Tro-harmonia!
Uvidenheden, som er en Følge af den elendige Religionsforfatning, gjør Masserne enten til politiske Indifferentister, der med Sløvhed (som den portugisiske og spanske Nation) lade sig Sikkerheds-Karterne for deres borgerlige Frihed rive afhænde, eller til Sansculotter, hvis forvirrede Frihedsbegreb - selv et Blændvværk - lader dem jage efter Blændværker.
Men ligesom Ørnen vilde qvæles, naar den voxede til, hvis Ringen var af Staal, saa qvæles ogsaa Menneskeheden i dens Fremskriden og Forædling, saa fængsles ogsaa Civilisationen, naar disse forældede Formler, der ere anviste Plads i det uhyre Taagerum udenfor Tænkningens Sfære, gjøres til Civilisationens Stempel, naar Folkemassernes Viden indskrænkes til disses ordrette Fremplappren, naar deres edelige Antagelse gjøres til conditio sine qva non, for at regnes saaatsige til Menneskeheden - med eet Ord: Religionsforfatningerne trænge til en Revolution, og Europæernes, som de, der have opkastet sig til andre Menneskeklassers Koryfæer, først og frermst,
Einig med deg. Tok initiativ til å lese denne saman med andre fordi dette er ei boka som ruvar i den svenske bokheimen, og eg ville finne ut kvifor. Nyttig da med felleslesing for å få synspunkt frå fleire. Ser fleire sider ved denne romanen ("eventyr"-samlinga). For meg vinn det positive - natur, folkeliv og truer i Värmland. Må prøve å få sett ei filmatisering, som kanskje kan hjelpe meg til å få meir innsikt. Takk for følget!
Om döda ting älska, om jord och vatten skilja vänner från fiender, ville jag gärna äga deras kärlek. Jag ville, att den gröna jorden inte kände mina steg som en tung börda. Jag ville, att hon gärna förläte, att hon för min skull såras med plog och harv, och att hon villigt öppnade sig för min döda kropp. Och jag ville, att vågen, vars blanka spegel sönderslås av mina åror, hade samma tålamod med mig, som en mor har med ett ivrigt barn, när det klättrar upp i hennes knä utan att akta högtidsdräktens oskrynklade siden. Med den klara luften, som dallrar över de blåa bergen, ville jag vara vän och med den blänkande solen och de vackra stjärnorna. Ty det synes mig ofta, som om de döda tingen skulle känna och lida med de levande. Inte är skrankan mellan dem och oss så stor, som människor tro. Vilken del av jordens stoft är det, som inte har varit inne i livets kretsgång? Har inte vägens kringdrivande stoft smekts som mjukt hår, älskats som goda, välgörande händer? Har inte vattnet i hjulspåret fordom strömmat som blod genom klappande hjärtan?
Livets ande bor ännu i de döda tingen. Vad förnimmer han, där han slumrar i drömlös sömn? Guds röst hör han. Lägger han också märke till människors?
O, sena tiders barn, haven I inte sett det? När ofrid och hat uppfylla jorden, måste också de döda tingen mycket lida. Då blir vågen vild och rovlysten som en rövare, då blir åkern karg som en girig. Men ve den, för vars skull skogen suckar och bergen gråta!
Eros, allhärskande gud, du vet nog, att det ofta tyckes så, som om en människa skulle ha frigjort sig från ditt välde. Alla de ljuva känslor, som förena människorna, synas döda i hennes hjärta. Vansinnet sträcker sina klor efter den olycklige, men då kommer du i din allmakt, du livets skyddsherre, och som det starka helgonets stav blomstrar det förtorkade hjärtat.
La répartition des richesses est l'une des questions les plus vives et les plus débattues aujourd'hui.
I opphavet skapte Gud himmelen og jorda.