Bokelskere.no

Oprindelig havde hele menneskeheden ét tungemål og samme
sprog. Det, som bandt dem sammen, var engang stærkere end
det som adskilte. Sådan havde det været Guds mening med Verden
da han skabte den. Det er, som om harmonien i den oprindelige
skabning for et par sekunder hilste over til vor sønderrevne
verden og ville sige til den, hvordan det var, da mennesker og
dyr, skyer og stjerner endnu havde et midtpunkt som forbandt
dem, og som endnu i fælles pris, i sfærernes lovsang vendte sig
mod den som havde kaldt dem ind i tilværelsen.

Men nu toner der pludselig en ny og fremmed klang frem: Nu
ønsker mennesket at være sin egen herre. Havde Gud måske ikke
selv kaldt dem til herredømmet? Menneskenes reaktion lyder:
"Så vil vi også være herrer!"

Ikke som om mennesket ganske simpelt ville opsige Guds over-
herredømme. Som vi husker, ønsker Eva helt igennem stadig at
være en from dame, hun fører endda en religiøs diskussion med
Slangen om Gud. Selv Slangen opfører sig jo ved første øjekast
helt manerligt og vogter seg vel for at optræde som representant
for ateismen. Frafaldet foregår foreløbig helt hemmeligt,
millimeter for millimeter. Eva og Slangen udveksler blot
bemærkninger om det spørgsmål, om Gud virkelig har sagt dette
eller hint, om det så at sige er papirfæstet.
Det er et helt igennem seriøst emne, som holder sig til sagen.
Det bliver endda bragt på bane ved præstekonventer og på
kirkelige møder.
Sådan går det egentlig altid for sig, hvor en gudløshets-
bevægelse sætter ind.

Den fortabte søn lader det heller ikke på nogen måde komme til
skandale eller til et heftigt brud med hjemmet. ..
Men for hver eneste daler, som den fortabte søn tager op av
pungen, skrider han umærkeligt endnu en millimeter bort fra
sin faders vilje. Han havde noget helt andet for med sin søn.

Da Gud sagde til mennesket: Gør dig til herre over Jorden! så
havde han også tænkt sig noget andet med det. Gud havde
dermed villet sige til ham: I mit navn og som min stedfortræder
skal du forme skabningen. Du skal frembringe kultur med skrive-
kunst og læsning, videnskab og kunst; du skal regne det for en
gudstjeneste og samtidigt blive ved med at være sund og i orden
og holde dig nær den oprindelige kilde.

Det hele falder anderledes ud: "Det er mig, der er herre,"
tænker mennesket, "altså vil jeg ikke mere snuble over et
påstået højere væsens forbudsskilte. Jeg er fri - følgelig
kan jeg gøre, hvad jeg vil, prøve på hvor langt jeg kan gå.
Jeg råder over fornuft og intellekt, og jeg agter ikke længere
at lade mig føre i snor av normer og bestemmelser, som jeg ikke
selv kontrollerer. Med min åndelige rang kan man simpelthen ikke
vente av mig, at jeg skal tro på noget usikkert og binde mig til
bud, der hævdes at komme fra en Gud. Er jeg ikke autonom - -
er jeg måske ikke Homo sapiens?"

..hvad var det nu, han hed? Adam, Kain eller ... har han måske
mit eller dit navn? .. han prøver, hvor langt han kan anvende sin
Faders fuldmagter efter egen smag og tykke. Han føler sig
anerkendt i sine drømme om frihed, hvis Gud ikke med det samme
ligefrem slår ham over fingrene.

Til slut er han blevet så besat af sin kunnen og sin tekniske
almægtighed, at han regner alt for at være gørligt. Han laver
hunde med to hoveder, han piller ved de arvelige anlæg og gad
nok konstruere mennesket om til sine egne formål, sådan som man
bygger en maskine om. Intet under, at han hvert år står noget
ubehjælpsomt overfor høstgudstjenesten. Prises her virkelig
skabelsen og den hånd som råder bagved den? Lovpriser man ikke
den menneskelige produktion og markedet, hvor man kan manipulere
og gøre ved med tilbud og efterspørgsel, som vi har at takke for
vor velstand? Har vi ikke os selv at takke, traktorfabrikerne og
dem, der fremstiller kunstgødning? (..)

Hvad har vi taget os til med kønsprægets gave, med viljekraftens
foræring eller med vor intellektuelle og kunstneriske begavelse?
Har vi villet tjene, med det hele?
Har vi hele tiden bare forsynet vor egen lomme, har vi med
gaverne tjent vor egen forfængelighed, vort storhetsvanvid og
gjort denne gave til et røvet bytte? Er det nu min og din indre
historie?

Når vi altså ikke længere er tjenende mennesker, som priser Gud
med alt det de gør - da sker der hele tiden det samme: så gør vi
os selv til guder. I Nietzsches "Fröhliche Wissenschaft" er der
et afsnit, der hedder 'Det gale menneske'. Dette uhyre -
i ordets fulde betydning - tænder en lygte og leder efter Gud.
Til slut fastslår han forfærdet, at Gud er død.
"Vi har dræbt ham," råber han. "Det helligste og mægtigste,
som Verden har ejet, har forblødt under vore knive -- hvem kan
tørre dette blod af os? Er der noget vand, som formår at rense
os? - Er denne dåds størrelse os ikke for vældig? Er vi ikke
nødt til selv at blive guder for blot tilsyneladende at være
den verdig?"

Det er sagen: Den grænse opad er forsvundet, menneskene har
evakueret Himlen. Nu vil de selv udfylde det opståede tomrum
og avancere til overmennesker,
og de fastslår med triumfhyl, at de er vokset den gamle, brave
Gud over hovedet, ja at de vil bringe selve Himlen -- sæt i
stedet: teknisk og social fuldkommenhed -- ned på denne Jord
i stedet for at vente sig den av et uvirkelig hinsides.
Har Sputnik ikke overtrumfet 'Vorherre'? Har mennesket ikke
tilrevet sig Guds privilegium, at trone i Himlen ?

Jeg overvejer af og til, hvordan det egentlig går til, at vi
ikke kan være udelt glade over rumfarten -- at et vist dunkelt
ubehag pusler i baggrunden af vor sjæl og tynger os.

Kommer ubehaget .. fra, at der ved siden av Sputniks bip-bip
tillige kommer et visst hyl frem, der giver gjenlyd fra verdens-
rummet? Ligesom et hånligt latterutbrud, som vil sige: Se her,
hvor grænseløse vi er, vi kan lave alt muligt, uden at der er
nogen som sætter en stopper for vor udflugt in i de himmelske
egne! Bekræfter vi ikke mere og mere, at vi er sande guder?
og truer jeres fromme fantasis gamle Herre med at blive ked
af det?

Men fordi mennesket i grunden alligevel ikke rigtig tiltror sig
selv overmenneskets rolle - -
i bange, ensomme timer går dette ord til marv og ben:
"Når et vejr farer hen over dig, er du ej mere, dit sted får dig
aldrig at se igen" (Psal 103:16) --

FORTS.:

(1) Triumfferd til Universet ref. av C.F.Engelstad -> (se sitater)

(2) videre i denne tekst av Helmut Thielicke ->

..stadig henvendelser fra personer som blir avvist av legen

når de ber om attest på at de blir syke av elektromagnetiske felt.

Selv leger som har fulgt pasienten i mange år,
og forstår at pasienten har rett
vegrer seg mot å ta til motmæle mot myndighetene.

..hevdes at det er så vanskelig å bevise noen sammenheng mellom

smartmåleren som kom inn i oppgangen,
og at pasientens helseplager straks forverret seg –

selv når pasienten plutselig ble sykere uten å ane at målerne nettopp
var montert.

Spesielt ille er det å få slike meldinger fra folk med MS eller reumatisme.

For det er så godt dokumentert at de
er spesielt vare for kommende værforandringer :

Det er elektriske pulser fra værfrontene de reagerer så kraftig på
( bloggpost 1.6.2018 ) –

pulser som vi finner igjen i signalene fra AMS-målerne,
bare svært mye sterkere.

Når AMS-målerne flytter inn, blir disse pasientenes boliger omgjort
til en slags torturkamre.

Og der lar legene dem sitte – mens de forsvarer sin passivitet med at
«det er så vanskelig å bevise».

Nei, det er ikke vanskelig å bevise – med beviskrav som er like strenge
som de det ellers er vanlig å godta i medisinfaget.

/ / /

I land hvor forskningen har fått sette premissene for strålevernet,
og ikke forsvars- og næringsinteresser,
inngår slik kunnskap i medisinernes grunnutdanning,
og omhandles som radiobølgesyke.

Når norske leger nå får disse pasientene på sine kontorer,
og deres sykehistorier forteller legen at noe er galt med

myndighetenes kunnskapsgrunnlag,

må vi kunne forvente at legene på egenhånd leter fram
litt mer opplysende materiale og legger det til grunn
i stedet for å stille lettvinte diagnoser og kaste pasienten ut døra.

Da vil de kunne forstå hva som er det normale symptombildet,
metodikken for å stille diagnoser, og hva som er terapiene.

Eller tør de ikke ta konflikten med Helsedirektoratet og opptre
med den selvstendighet
som deres legegjerning egentlig forplikter dem til ?

Det er i så fall en skammelig situasjon, og en skammelig oppførsel
fra legestandens side.

( Einar Flydal, 13. oktober 2018 )

"Hamsterne mistrivdes og døde, ganske enkelt."

En dyrebutikk på Sørlandet har hatt store problemer med hamsterne.
Og jeg har hatt en kuriøs epost-utveksling med Mattilsynet
i sakens anledning.
Saken forteller meg at Dyrevernloven nok gir våre firbente venner bedre
beskyttelse mot smartmålere
enn den beskyttelsen du får lov å gi dine barn.

Dersom du har smartmåler og dyr hjemme, kan du nemlig bli tiltalt for
dyreplageri etter Dyrevelferdsloven, for dyr skal nemlig etter loven
«behandles godt og beskyttes mot fare for unødige påkjenninger og
belastninger».

Men har du barn i samme huset, slipper du tiltale for barnemishandling.
Dyrevernet står åpenbart sterkere:

Problemene i dyrebutikken (som ønsker å være anonym) begynte etter at det
ble installert en smartmåler 50 cm fra hamsterburet i butikken:
Hamsterne mistrivdes og døde, ganske enkelt.
Selvsagt tok det tid før butikkeieren forsto hva årsaken kunne være,
for hvem kan vel tenke seg at det kan være en strømmåler som er årsaken
til at hamsterne skrantet og sluknet hen?
Reptilene, som var plassert lenger unna, hadde det heller ikke så bra.

Veterinæren ble kontaktet og fant ingen forklaringer. Mattilsynet ble også
kontaktet, men ville .. ikke ha noe med saken å gjøre.

Det var butikkeierens datter som etterhvert ante sammenhengen,
for hun er el-overfølsom og hadde derfor erfaring med slikt.
Nettselskapet – Agder Energi Nett – ble kontaktet, men avviste at det
kunne være noen sammenheng mellom smartmåleren og de i alt 20 døde
hamsterne, og ville slett ikke fjerne måleren.

Så ble søknad om fritak fra målerens kommunikasjonsdel sendt til Agder
Energi Nett begrunnet med datterens el-overfølsomhet,
men endte med avslag siden datteren bare jobber i lokalene,
og ikke bor der.
At hun jobber der var ikke nok.
Forstå det den som kan!

Butikkeieren fortviler. Selvsagt er slikt dårlig reklame, men først
og fremst er det dyreplageri.
Eieren har flyttet om på dyrene etter beste evne, og har isolert
med blyplater mot den «smarte» måleren
for å redusere strålingen.

Hamster-leverandøren er også kontaktet, og har forsikret at deres dyr
ikke har dødd hos andre mottakere. Dyrebutikkjeden er selvsagt også
uroet over hendelsen. Men hva skal de gjøre, så lenge Statens strålevern
bastant hevder at noen biologiske reaksjoner ikke er mulig,
i alle fall ingen plagsomme?

En metode kunne være å forsøke å verifisere problemet med et lite dyreforsøk
– i all enkelhet ved å sette to like bur med hamstre på to ulike steder,
det ene rett ved en av de mer intense smartmålerne, Aidon eller Nuri,
det andre på god avstand.

Men en venn fortalte meg at slikt kan man ikke sette igang uten tillatelse
fra Mattilsynet. Det ble starten på en interessant epostutveksling
mellom meg selv og Mattilsynets ansvarlige for dyreeksperimenttillatelser.
Den viser at Mattilsynet tar føre-var-prinsippet så alvorlig
at jeg ikke engang kan sette i gang et slikt forsøk uten å bryte
dyrevelferdslovens paragraf 3. Generelt om behandling av dyr,
der det heter:

«Dyr har egenverdi uavhengig av den nytteverdien de måtte ha for mennesker.
Dyr skal behandles godt og beskyttes mot fare for unødige påkjenninger
og belastninger.»

Og slike påkjenninger vet jeg jo fra all verdens forskning at det kan
og ganske sikkert vil bli. Korrespondansen finner du nedenfor.

Så nå er du advart, kjære leser!
Dine barn kan du derimot godt utsette for AMS-målere.
Der er det ingen restriksjoner så lenge du holder deg innenfor Statens
stråleverns grenseverdier, og det gjør du så lenge du ikke plasserer måleren
nede i barnesenga.
Det garanterer Statens strålevern for med sine forsikringer om at strålingen
er «så svak, så sjelden og så kortvarig» at den ikke kan innebære
noen helsefare som helst.

Hvis du vil lese om forsøk med EMF og hamstre, kan du se fram til boka
«Den usynlige regnbuen – Historien om elektrisiteten og livet»,
som jeg oversetter for tida.
Der beskrives et forsøk som nok ville fått Mattilsynet til å endre syn
fra et slags gult føre-var-signal til et knallende rødt.

( Einar Flydal )

Den svake strålingen i omgivelsene gir helselidelser
like gjerne som den sterke.
Helserisikoen er ikke koplet til eksponeringsstyrken, men til flere andre
egenskaper som virker ved svakere styrke.
Dette påvises i en rekke funn.

Dagens grenseverdier går derimot ut fra at det er eksponeringsstyrken
som teller,
og at den skader bare når den er så kraftig at den varmer.
Strålevernet bommer dermed som helsevern.

( videre hos Einar Flydal )

Alarmklokkene har begynt å ringe stadig sterkere kloden over:

Land etter land innfører restriksjoner på bruken av trådløst.
Og de begynner med skoleverket.

Forskningsfunn underbygger gang på gang og i stigende detalj
at å eksponere de kommende generasjoner for mikrobølgestråling,
ikke kan være heldig.
/

Mye – mye mer enn vi ønsker å ta inn over oss – tyder på at
trådløse nettverk, uansett form, gir helseskader,

og at skademulighetene og mekanismene ikke bare er
underkommunisert, men også uforstått av beslutningsfatterne
og av de regulerende myndigheter –

fordi de ikke holder seg med nødvendig og relevant kompetanse,
og de skjermer seg mot et ubekvemt budskap.

I tillit til at myndighetene vet hva de gjør,
selv om de i Strålevernet bare er 1,5 person,
altså i realiteten har mindre kapasitet enn jeg har alene
bak mitt skrivebord -

utsetter vi våre barn for eksponering som det meste av forskningen på feltet advarer mot fordi eksponeringen angriper grunnleggende biologiske funksjoner, og derfor speiles i vår sykelighetsutvikling på nær sagt alle biologiske nivå, både fysisk og psykisk. – Akutte konsekvenser for noen, konsekvenser først på sikt for langt fler.

/ /

om tekniske særtrekk ved moderne, mikrobølget stråling
som gjør at dagens grenseverdier / målenormer ganske enkelt
ikke fanger opp
de mekanismene som virker inn på biologien.

( Einar Flydal )

Det er tragisk at legene i vår del av verden ikke kjenner til

symptombildene for «radiobølgesyke».

De får ingen som helst opplæring i slikt under sin utdanning,
og det offentlige tilbyr dem ingen annen kunnskap enn at slike
tilfeller «ikke kan ha rot i virkeligheten»,
men kun kan ha det i psykiatrien –

til tross for den massive forskningen som påviser det motsatte. (..)

Å bli stemplet som paranoid er ingen spøk.

/

Enkelte telefonsamtaler setter seg i kroppen. Jeg får noen slike.

Her om dagen ringte en fortvilet dame og ville vite om hun var blitt gal
eller om symptomene hennes kunne komme av smartmålerne
som var blitt installert i oppgangen.

Hun bor i Hafslund Nett sitt område. Altså der Aidon-målerne herjer
med sin intense, non-stopp-signalering…

Hun hadde alt vært hos to leger og lagt fram sin sak:
En følelse av at hodet holdt på å sprenges, av at øynene svulmet opp,
og en intens og vedvarende kiming i ørene.
Slik var det, og hun holder det ikke ut, fortalte hun legene.

Hun fortalte dem at hun ganske enkelt ikke kunne bo i leiligheten sin,
men måtte ut snarest. Hva kunne det komme av?, spurte hun meg.
Selv hadde hun ganske enkelt ingen anelse,
hadde ikke hørt om helseplager fra de nye målerne.
Men selv kattene hennes reagerte.

Legenes vurdering? Paranoid.
Og med det typisk paranoide trekket «unnvikelsesatferd».
En eller annen hadde så gitt henne tips om å ringe meg for å høre
om det hun opplevde, kunne komme fra de nye målerne.

..at symptomene hennes går igjen i smartmåler-historiene hun finner
på min blogg. «Din blogg?» Den hadde hun ikke hørt om,
og at andre var rammet av slikt, kjente hun heller ikke til.

«Dessuten,» kunne jeg fortelle, «er symptomene dine oppdaget og
gjenoppdaget gang på gang av forskere opp gjennom de siste århundrer
som typiske for påvirkning fra elektromagnetiske felt,

og over hele den delen av vår klode der man har har tatt vare på
denne kunnskapen, inngår symptomene dine i dagens medisinske lærebøker
på universitetsnivå.

De er symptomer på det som kalles «radiobølgesyke».

I boka «Den usynlige regnbuen – historien om elektrisiteten og livet»
kan du lese mer om hvordan denne kunnskapen ble til, og om hvordan den
gang på gang er gått i glemmeboka og så blitt gjenoppdaget.
Boka kommer i november på norsk.

( v. Einar Flydal )

"människor som bolsjevikerna velat utrota
för att rasera grunden för all tänkbar politisk opposition .."

Först var det Vinnitsa ,
ett namn för evigt inristat i mänsklighetens svarta historia -
som borde skrikas ut med versaler i alla tidningar.

Ändå var det bara Dagsposten som ägnade saken uppmärksamhet.
Men eftersom Dp. faktiskt berättade sanningen utan att stoppas
så kunde det inte vara censuren
som fick den övriga pressen att bara vända ryggen till dessa
ohyggligheter.

Den lilla ukrainska staden var bara ett exempel, men högst
talande.
Någon tydligare bild av att leva under sovjetiskt förtryck
vore svårt att föreställa sig.

Hur många människor som låg i massgravarna utanför Vinnitsa
kunde man ännu inte göra sig reell föreställning om -
kanske fler än 10 000,
alla mördade med nackskott
av Stalins bödlar, slaktade som djur,
nedgrävda i lager på lager.

De mördade var i alla åldrar, män kvinnor och barn.
Den gemensamma nämnaren tycktes vara att de
i en eller annan mening
hade tillhört Ukrainas utbildade skikt av lärare, läkare,
ingenjörer och journalister,

människor som bolsjevikerna velat utrota
för att rasera grunden för all tänkbar politisk opposition.

Inte bara den som sade emot, också den som kunde befaras
säga emot någon gång i framtiden
skulle enligt denna fasans ideologi förintas.

Och Vinnitsa var bara en av hundratals småstäder inom detta
djävulska imperium. Man kunde på goda grunder anta att
det såg ut så här inom hela det sovjetiska barbarväldet.

Det skulle innebära att miljoner människor utrensats på samma
sätt, en svindlande mardrömstanke.

[ Vinnytsia_massacre ]

Och någon greuelpropaganda var det inte frågan om, Tyskland
hade bjudit in experter från när och fjärran, också från det
neutrala Sverige, för att avslöja Sovjetunionens sanna ansikte.
Experternas dom var entydig.
Dessa massmord hade ägt rum långt innan den tyska armén
erövrat området; varje försök att skylla på Tyskland föll
därmed på sin orimlighet, hur gärna medlöparna i svenska pressen
än skulle ha önskat sig den utvägen.
Vilken groteskt orimlig tanke hade det inte varit att beskylla
Tyskland och tyskar för systematiska utrotningskampanjer av
oönskade människor!

..instämma med ledarskribenten i Dagsposten som påpekade att
bolsjevikpartiet ändå var tillåtet i Sverige och att "det är ej
underligt att nyhetsbyrån TT skäms för att vidarebefordra
upplysningen om Vinnitsa. Stalin är ju demokratins försvarare
och en av de stora ledarna i världen! Enligt Roosevelt!"

Om Stalin hade den så kallat demokratiska svenska medlöparpressen
alltså intet ont ord att säga. Massmord i gigantisk skala
kunde man tydligen lätt se genom fingrarna med, bara det utfördes
av Tysklands fiender.

Desto större uppmärksamhet ägnade dessa tidningar utplånandet
av Hamburg, de krigsförbrytelser som man till och med försett
med ett nytt förskönande ord, 'hamburgerisering'.

I sex dygn, sex serier varje natt, två varje dag, anföll de
allierade bombplanen Hamburg och fällde 200 000 bomber över
stadens centrum.
Brandbomberna skapade en eldstorm, ett helt nytt fenomen
som innebär att allt syre försvinner
med sådan hastighet att det uppstår en storm in mot centrum
som suger med sig flyende människor rakt in i infernot.

Halva stadens yta, 19 kvadratkilometer, utplånades.
Bland det försiktigt beräknade antalet dödsoffer på över 30
tusen människor befann sig minst 5500 barn.
Detta var vad den svenska pressen närmast triumferande började
kalla hamburgerisering. Journalisterna andades snarast beundran
för det allierade bombflygets effektivitet
i denna den mest fruktansvärda mordorgie som ägt rum
i den mänskliga historien.

Ingenstans ett endaste ord av medlidande med alla dessa civila
offer.
Ingen tidning fann anledning att ens fundera över vilka
överväganden som kan ligga bakom en sådan systematisk utrotnings-
kampanj mot icke stridande män, kvinnor och barn.

Ingen trodde at kriget kunde vinnas med terrorbombning och
massmord på civila, all expertis var överens om att kriget bara
kunde vinnas på slagfälten ..
ju fler döda tyskar desto bättre, tycktes man resonera.

_

'Att inte vilja se', Pocketförlaget.se 2014

Omtalt i overblikk

Hva er da egentlig den virkelige galskap innenfor et psykiatrisk
sykehus -- og hva er illusjon? Hvor går grensene for den
institusjonelle ufornuft?

Det har lenge vært erkjent at en stor del av de psykiatriske
pasientenes voldsomme atferd er en direkte reaksjon mot fysisk
tvang.
Hvis en vanlig borger ble grepet av flere kraftige karer og
tvunget inn i en tvangstrøye
av grunner som han ikke forstod, og hvis det var nytteløst for ham
å finne en forklaring på situasjonen --
da ville det være en naturlig reaksjon å kjempe imot.

Vi lever ikke lenger i tvangstrøyenes tid, og de polstrede cellene
er på vei ut av bildet,
men det er ikke så lenge siden forfatteren så en pasient som
sparket og skrek i en tvangstrøye.
Det var flere politimenn som bar ham inn på observasjonsavdelingen :

Så snart man fikk sendt politifolkene vekk og tatt av tvangstrøyen,
opphørte pasientens voldsomme reaksjoner helt brått.

I dag er det mange psykiatere som benytter seg av kjemiske tvangs-
midler, beroligende og dempende medikamenter -- og av elektrosjokk
og sengeleie.
Disse tilsynelatende mindre drastiske midlene blir imidlertid ofte
brukt uten at det blir gitt noen fornuftig forklaring, og da kan
virkningen av dem bli omtrent den samme som når man bruker mer
drastiske midler.

_

'Psykiatri og anti-psykiatri' -- Cooper, David
Oslo : Gyldendal, 1971
Psychiatry and anti-psychiatry

TEKST i nb.no

Bare i Moskva er det 39 toårige skoler i ateisme.
For tiden kan disse ta imot opptil 1000 elever.
Også disse skoler står under partiets ledelse. Foruten de
faste skolene er det en mengde kurser og seminarer.
Deltagelsen er obligatorisk for alle partimedlemmer for at de
senere skal stå bedre rustet til å lede ateistpropagandaen
på arbeidsplassene.
I hver republikk er det dessuten et antall ateistiske folke-
universiteter.
Kommunister som har gjennomgått disse kurs, har til oppgave å
organisere klubber, museer, utstillinger, filmframvisninger
etc. med antireligiøst innhold.

Lister på kristne

Også de lokale biblioteker sysler med massepropaganda, der man
f.eks. organiserer lesekvelder med antireligiøs litteratur.

Det er opplagt at alle massemedia utnyttes maksimalt for
ateistisk propaganda.
Til dette kan man legge individuell bearbeiding av troende mennesker.

Ettersom ateismerådene ved hjelp av menighetenes registrerings-
lister får navn og adresse på de fleste registrerte kristne,
kan man sende agitatorer til disse.
Bare i Ukraina var det i 1963 mer enn 70 000 slike propagandister.

De pleier først å forsøke seg med vanlig overtalelse. Hvis ikke
det hjelper, påpeker man for den kristne man bearbeider hvilke
vanskeligheter han kan få på arbeidsplassen eller andre sammenheng
hvis han ikke endrer sine synspunkter.

Er det behov for det, kan man gå over til mer håndgripelige
'overtalelsesmetoder' såsom avskjedigelse fra arbeidet, at barna
blir tatt fra en, bøter for virkelige eller oppdiktede forbrytelser
mot loven om kirkens atskillelse fra staten og skolens fra kirken.
Paragrafene er meget elastisk formulert, så det er ganske lett å
finne beviser for religiøs propaganda, som i alvorligere tilfeller
kan endres til 'antisovjetisk propaganda' eller til og med til
'organisert antisovjetisk propaganda'.
Dette siste fører til oppptil 7 års straff i konsentrasjonsleir.

(..) Tross alle anstrengelser er det fortsatt fire ganger så mange
troende som det er medlemmer av og kandidater til kommunistpartiet.

Tekst: Tro og makt i Sovjet (1973, nb.no)

_