Bokelskere.no

GREGERS
Tiden er altså gåt istå derinde - hos vildanden.

HJALMAR
Og skulde jeg være urimelig en gang imellem, så - herre gud - husk på, at jeg er en mand, som bestormes af sorgernes hær. Nå! (tørrer øjnene) Ikke øl i en sådan stund. Gi mig fløjten.

HJALMAR
Nej; ingen fløjte; jeg behøver ingen glæder her i verden:

HEDVIG
Ja, [halstørklædet] tar sig så godt ud til knebelsbarten og til det store krøllede håret.

HJALMAR
Krøllet vil jeg ikke egentlig kalde det; jeg vil snarere sige lokket.

HEDVIG indsmigrende
Hvor morsomt det er at se dig i kjole. Du tar dig godt ud i kjole, far!

HJALMAR
Ja, synes du ikke det? Og denne her sidder virkelig meget upåklageligt. Den passer næsten som om den var sydd til mig; - lidt trang i armhullerne kanske -; hjælp mig, Hedvig. (trækker kjolen af) Jeg tar heller jakken på. Hvor har du jakken, Gina? [...] Ah, det kendes dog ligesom mere hjemligt. Og en sådan løs og ledig husdragt passer også bedre til min hele skikkelse.

HEDVIG
Var det mange der, far?

HJALMAR
Å nej, ikke mange. Vi var så en 12-14 personer til bords.

GINA kaster sytøjet og rejser sig
Nej men, Ekdal, er du alt der igen!

HEDVIG samtidigt, springer op
Tænk, at du kommer nu, far!

HJALMAR sætter hatten fra sig
Ja, nu gik nok de fleste.

HEDVIG
Så tidlig?

HJALMAR
Ja, det var jo et middagsselskab

HEDVIG lukker bogen
Nej, far bryr sig nu ikke så stort om at læse, han.

HJALMAR dystert
Gregers, - jeg vil gå! Når en mand har følt skæbnens knusende slag på sit hoved, ser du-.

HJALMAR usikker
Er der nogen forskel på årgangene?