Henrik Wergelands skrifter

bind 2

av (forfatter), Leif Amundsen (redaktør) og Didrik Arup Seip (redaktør).

Cappelen Damm 2008 Innbundet

4 bokelskere følger dette verket.

Kjøp boken hos

Kjøp boka hos norli.no! Kjøp boka hos Akademika Kjøp boka hos ark.no

kjell ks eksemplar av Henrik Wergelands skrifter - bind 2

Lesetilstand

Skal lese denne

Hylle

V-W

Lesedato

Ingen lesedato

Favoritt

Ingen favoritt

Terningkast

Ingen terningkast

Min omtale

Ingen omtale


Omtale fra Den Norske Bokdatabasen

Verket inneholder Wergelands dikt, artikler, brev og andre skrifter.

Omtale fra forlaget

Verket inneholder Wergelands dikt, artikler, brev og andre skrifter.

Bokdetaljer

Forlag Cappelen Damm

Utgivelsesår 2008

Format Innbundet

ISBN13 9788202283247

EAN 9788202283247

Serie Henrik Wergelands skrifter. Bd.1-8

Språk Bokmål

Sider 352

Utgave 1

Finn boka på biblioteket

Du kan velge et fast favorittbibliotek under innstillinger.

Finner du ikke ditt favorittbibliotek på lista? Send oss e-post til admin@bokelskere.no med navn på biblioteket og fylket det ligger i. Kanskje vi kan legge det til!


Bokomtaler

Ingen omtaler ennå.

Skriv en omtale Se alle omtaler av verket

Diskusjoner om boka

Ingen diskusjoner ennå.

Start en diskusjon om verket Se alle diskusjoner om verket

Sitater fra dette verket

Til Hindostan seer du fra Dhavalagiri,
fra Skreykampen seer du til blaanende Biri.

Godt sagt! (3) Varsle Svar

Det er et Fortrin, Hinduernes Religion har for den christelige, at den mere indskjærper Pligter mod Dyrene, og gjør dem vigtige.

Godt sagt! (3) Varsle Svar

Var England smukt, saa maa jeg dog tilstaae, at Frankrig er skjønnere paa de fleste Steder, ja næsten overalt.

Godt sagt! (3) Varsle Svar

Op I brave Sønner af Norge!
Det er Frihedens hellige Dag.
Lader vaje fra Fjeldenes Borge
:/: det trefarvede Norriges Flag! :/:
Lad Forrædere under det andet
skjule sig, straalende Høifest, for Dig;
og der henblegnende som Liig
høre Folket at juble kring Landet!
Hurra! for Norges Flag,
det Tegn for Himlens Sag!
Hil dig, vort Flag! for syttende mai
høit over Folket vai!

Godt sagt! (2) Varsle Svar

VED PRESSEFRIHEDENS DØD (1799)

Af Folkets Diadem forsvunden
er brat dets herligste Demant
En Taare liig i Mulden runden,
den svulmed, glimred og forsvandt.
Vor Pressefrihed er forbi.
Og det er Spot at hedde fri.
[...]

Godt sagt! (2) Varsle Svar

Men ligesom Ørnen vilde qvæles, naar den voxede til, hvis Ringen var af Staal, saa qvæles ogsaa Menneskeheden i dens Fremskriden og Forædling, saa fængsles ogsaa Civilisationen, naar disse forældede Formler, der ere anviste Plads i det uhyre Taagerum udenfor Tænkningens Sfære, gjøres til Civilisationens Stempel, naar Folkemassernes Viden indskrænkes til disses ordrette Fremplappren, naar deres edelige Antagelse gjøres til conditio sine qva non, for at regnes saaatsige til Menneskeheden - med eet Ord: Religionsforfatningerne trænge til en Revolution, og Europæernes, som de, der have opkastet sig til andre Menneskeklassers Koryfæer, først og frermst,

Godt sagt! (1) Varsle Svar

Uvidenheden, som er en Følge af den elendige Religionsforfatning, gjør Masserne enten til politiske Indifferentister, der med Sløvhed (som den portugisiske og spanske Nation) lade sig Sikkerheds-Karterne for deres borgerlige Frihed rive afhænde, eller til Sansculotter, hvis forvirrede Frihedsbegreb - selv et Blændvværk - lader dem jage efter Blændværker.

Godt sagt! (1) Varsle Svar

Bliver Folkelærere! besætter Skolerne! giver enhver Underviisning det ophøiede, religiøse Præg! gjører Opdragelsen til Statens høieste Formaal, hvortil dens Skatte alene anvændes; men alt dette først, naar I have afskaffet af Religionen alt det Menneskelige, som støder den menneskelige Fornuft, men fremstaae som Talsmænd for en ameenantagelig Lære, for en Tro-harmonia!

Godt sagt! (1) Varsle Svar

Skeer dette i det 19. Aarhundrede: da forvandler Historien sig fra en sørgelig Fortælling om Lysets og Mørkets, Friheds og Trældoms altfor langvarige Kamp, for ikke at sige (hvis vi antage den betydningsfulde Drøm om en Guldalder) om en uhyre Reaction, - til Menneskehedens Seiersepos: da lad Aarhundret rose sig af, at det fuldendte, hvad det 18de begyndte, af de forbausende Fremskridte, Menneskeheden i det gjør: - da var Alt vel!

Godt sagt! (1) Varsle Svar

Danmark skal endu være Hovedlandet; Norge kun en aandig Provinds derunder. Saa er det; og derfor maa Normændene først og fremst indpræges Ringeagt for norsk Skjønvidenskabelighed og anden norsk Literatur og Mistillid til egne Kræfter. Lykkes dette - nu, da skal Norge hæller ikke længe rose sig af politisk Selvstændighed. Lader den dannede Almeenhed sig indbilde, at de ere sangvinske Daarer eller aandige Voldsmænd, som arbeide paa Fædrelandets aandige Selvstændighed, da skal ogsaa snart fra en anden Kant lade sig indhviske, at De, der ære og stride for Fædrelandets borgerlige Selvstændighed, ligeledes ere enten Narre eller Folk, som bør bindes. Ja lykkes det vore værste Danomaner, at indgyde Folket Ringeagt for sig selv - da [...].

Godt sagt! (1) Varsle Svar

Legg inn et nytt sitat Se alle sitater fra verket

Lister som inneholder dette verket

Harvest Magazine ba sine lesere om tips til gode naturbøker. "Noen foreslo et helt forfatterskap, andre en enkelt bok. Her er romaner og sakprosa, dikt og reiseskildringer. Alle handler nok ikke like mye om naturen, men kanskje husker dere en bestemt passasje som gjør det?
Her er svarene, i en ikke-alfabetisk og sjanger- og kvalitetsmessig ikke-rangert rekkefølge:"


Godt sagt! (3) Varsle Svar

Godt sagt! (1) Varsle Svar

Starten på den litterære æra i Norge startet vel med Henrik Wergeland. (Holberg bodde og hadde sitt yrke i Danmark i sin tid.). Jeg anser Henrik Wergeland som Norges første demokrat, sosialist og antirasist. Ser også på Wergeland som vår "landsfader".

Det startet først og fremst med hans far Nicolai Wergeland som tok del i grunnfestingen av grunnloven i 1814 (17.05.1814). Deretter sin sønn Henrik Wergeland og hans datter Camilla Collett.

Henrik Wergeland gav i sin tid "stafettpinnen" til Ole Bull. For Ole Bull besøkte Wergeland da han var i Oslo og fikk med seg Wergelands vyer av Norge. Ole Bull ansatte først Henrik Ibsen og siden Bjørnstjerne Bjørnson ved sitt teater i Bergen som var Norges første teater i sin tid.

Skrifter i samling Wergeland skrev utrolig mye i løpet av sitt korte liv. Han skrev alt fra farser, dikt, tragedier og barnevers til polemiske innlegg, artikler og brev. Cappelen gav i perioden 1957 til 1962 ut "Henrik Wergelands skrifter" i 8 bind. Nå gir Cappelen Damm disse ut på nytt, slik at nye generasjoner kan få tilgang til denne sentrale delen av vår kulturarv.

“Boghyllen er den stige som fører til at blive overmannens lige”
HENRIK WERGELAND

Ser Henrik Wergelands skrifter ble først utgitt i 1897, deretter i 1957 - sist 2008


Godt sagt! (1) Varsle Svar