Til Hindostan seer du fra Dhavalagiri,
fra Skreykampen seer du til blaanende Biri.

Det er et Fortrin, Hinduernes Religion har for den christelige, at den mere indskjærper Pligter mod Dyrene, og gjør dem vigtige.

Var England smukt, saa maa jeg dog tilstaae, at Frankrig er skjønnere paa de fleste Steder, ja næsten overalt.

Op I brave Sønner af Norge!
Det er Frihedens hellige Dag.
Lader vaje fra Fjeldenes Borge
:/: det trefarvede Norriges Flag! :/:
Lad Forrædere under det andet
skjule sig, straalende Høifest, for Dig;
og der henblegnende som Liig
høre Folket at juble kring Landet!
Hurra! for Norges Flag,
det Tegn for Himlens Sag!
Hil dig, vort Flag! for syttende mai
høit over Folket vai!

VED PRESSEFRIHEDENS DØD (1799)

Af Folkets Diadem forsvunden
er brat dets herligste Demant
En Taare liig i Mulden runden,
den svulmed, glimred og forsvandt.
Vor Pressefrihed er forbi.
Og det er Spot at hedde fri.
[...]

Men ligesom Ørnen vilde qvæles, naar den voxede til, hvis Ringen var af Staal, saa qvæles ogsaa Menneskeheden i dens Fremskriden og Forædling, saa fængsles ogsaa Civilisationen, naar disse forældede Formler, der ere anviste Plads i det uhyre Taagerum udenfor Tænkningens Sfære, gjøres til Civilisationens Stempel, naar Folkemassernes Viden indskrænkes til disses ordrette Fremplappren, naar deres edelige Antagelse gjøres til conditio sine qva non, for at regnes saaatsige til Menneskeheden - med eet Ord: Religionsforfatningerne trænge til en Revolution, og Europæernes, som de, der have opkastet sig til andre Menneskeklassers Koryfæer, først og frermst,

Uvidenheden, som er en Følge af den elendige Religionsforfatning, gjør Masserne enten til politiske Indifferentister, der med Sløvhed (som den portugisiske og spanske Nation) lade sig Sikkerheds-Karterne for deres borgerlige Frihed rive afhænde, eller til Sansculotter, hvis forvirrede Frihedsbegreb - selv et Blændvværk - lader dem jage efter Blændværker.

Bliver Folkelærere! besætter Skolerne! giver enhver Underviisning det ophøiede, religiøse Præg! gjører Opdragelsen til Statens høieste Formaal, hvortil dens Skatte alene anvændes; men alt dette først, naar I have afskaffet af Religionen alt det Menneskelige, som støder den menneskelige Fornuft, men fremstaae som Talsmænd for en ameenantagelig Lære, for en Tro-harmonia!

Skeer dette i det 19. Aarhundrede: da forvandler Historien sig fra en sørgelig Fortælling om Lysets og Mørkets, Friheds og Trældoms altfor langvarige Kamp, for ikke at sige (hvis vi antage den betydningsfulde Drøm om en Guldalder) om en uhyre Reaction, - til Menneskehedens Seiersepos: da lad Aarhundret rose sig af, at det fuldendte, hvad det 18de begyndte, af de forbausende Fremskridte, Menneskeheden i det gjør: - da var Alt vel!

Danmark skal endu være Hovedlandet; Norge kun en aandig Provinds derunder. Saa er det; og derfor maa Normændene først og fremst indpræges Ringeagt for norsk Skjønvidenskabelighed og anden norsk Literatur og Mistillid til egne Kræfter. Lykkes dette - nu, da skal Norge hæller ikke længe rose sig af politisk Selvstændighed. Lader den dannede Almeenhed sig indbilde, at de ere sangvinske Daarer eller aandige Voldsmænd, som arbeide paa Fædrelandets aandige Selvstændighed, da skal ogsaa snart fra en anden Kant lade sig indhviske, at De, der ære og stride for Fædrelandets borgerlige Selvstændighed, ligeledes ere enten Narre eller Folk, som bør bindes. Ja lykkes det vore værste Danomaner, at indgyde Folket Ringeagt for sig selv - da [...].