MADAM HELSETH
Små barn skriger ikke på Rosmersholm, frøken.

REBEKKA ser på henne
Skriger de ikke?

MADAM HELSETH
Nej. Her på gården har de små barn aldrig brugt at skrige, så længe folk kan mindes.

REBEKKA
Det var da underligt.

MADAM HELSETH
Ja, er ikke det underligt? Men det ligger til slægten. Og så er der én underlig ting til. Når de blir større, så lér de aldrig. Lér aldrig, så længe de lever.

Tar De livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, så tar De lykken fra ham med det samme.

KROLL kommer fremover gulvet
Ja, min kære Rosmer, nu ved du altså, hvorledes tidsånden har kastet sine skygger både ind i mit husliv og over min embedsgerning. Og denne fordærvelige, nedbrydende og opløsende tidsånd skulde jeg ikke bekæmpe med alle de våben, jeg kan overkomme? Jo, du, det agter jeg rigtignok at gøre. Og det både i skrift og tale.

GREGERS
Og så har hun været på havsens bund.

HILDE
[...] (halvt sagte) Se så, - nu har Hans fåt kravlet sig op. Hans - synes du ikke en kan se udenpå ham, at han heder Hans?

LYNGSTRAND
Er De barnefødt her i byen?

BALLESTED
Nej, jeg er ikke det. Men jeg har akkla-akklimatisert mig.[...]

GINA
Mandfolk er nu så underlige, de: de skal altid ha' noget at dividere sig med.

HJALMAR arrig
Ja rigtig, ja; vi skal altid ha' noget at divertire os med.

GINA
Ja det er jo akkurat det jeg siger.

BALLESTED
Man må vide at ak-klimatisere sig i diverse fag på småstederne.

HJALMAR
Ja herre gud, hvad vil du egentlig, jeg skal opfinde? De andre har jo opfundet det meste i forvejen. Det blir vanskeligere dag for dag -

HJALMAR
[...] hun er så flink og så bra' en kone, som nogen mand kan forlange. Og hun er aldeles ikke uden al dannelse.

GREGERS lidt forundret
Nej, det er hun da vel ikke.

HJALMAR
Nej, livet opdrager, ser du. Den daglige omgang med mig -; [...].