FRU ALVING
Jeg siger, De er og blir et stort barn, pastor Manders.
ENGSTRAND
Ja, det skulde bli' som et slags asyl at kalde for. Fristelserne er så mangfoldige for sjømanden, som vandrer på landjorden.
ENGSTRAND
[...] For jeg siger det, som jeg sagde nylig, - samvittigheden kan være styg en gang iblandt.
ENGSTRAND
[...] Tvi' sa' jeg, mammom, det er syndens sold, det; [...].
ENGSTRAND
Ha, så sa' jeg til hende: Amerikaneren han er omflakkendes på verdens hav, han. Og du, Johanne, sa' jeg, du har begåt et syndefald og er en falden skabning. Men Jakob Engstrand, sa' jeg, han står på to reelle ben, han; - ja, det mente jeg nu slig som en lignelse, herr pastor.
Kast den duglause tenaren ut i mørkret utanfor, der dei græt og skjer tenner.
(Matt 25, 30)
Han skal få same lagnad som hyklarane, der dei græt og skjer tenner.
(Matt 24, 51)
ENGSTRAND
[...], at så kom hun og betrode sig til mig under grædendes tårer og tænders gnidsel. jeg må sige herr pastoren, det gjorde mig så hjertelig ondt at høre på.
ENGSTRAND
[...] Vi mandspersoner skal ikke dømme en stakkers kvinde for strængt, herr pastor.
Dessverre har eg ikkje meir om Knut Hamsuns liv og forfattarskap enn dette. Men verda er ennå ung.
Sidan eg er ferdig med å lese The Pickwick Papers, begynte eg i kveld med dvd-en med BBC-serien og såg to episodar. Dei var som boka, ja, litt småmasete, men med herlege miljøskildringar og rollefigurar slik eg tenkte meg dei ut frå boka. Så da blir det to episodar og sherry eller portvin kvar fredag ei stund framover. Eg kjenner meg rik.
ENGSTRAND
Ja, samvittigheden - den kan være fæl, den, sommetider.
FRU ALVING
De tar fejl, kære pastor. De er selv den mand, som fik ægget mig til at tænke; og det skal De ha' tak og pris for.
PASTOR MANDERS
Jeg!
FRU ALVING
Ja, da De tvang mig ind under det, som De kaldte pligt og skyldighed; da De lovpriste som ret og rigtigt, hvad hele mit sind oprørte sig imod, som imod noget vederstyggeligt. Da var det jeg begyndte at se Deres lærdomme efter i sømmene. Jeg vilde bare pille ved en eneste knude; men da jeg havde fåt den løst, så rakned det op altsammen. Og så skjønte jeg, at det var maskinsøm.
FRU ALVING
Hvis jeg ikke var så gudsjammerlig fejg, aom jeg er, så vilde jeg sige til ham: gift dig med hende, eller indret jer som I vil; men bare ikke noget bedrag.
Så lurt!
FRU ALVING
Gengangeragtigt. Da jeg hørte Regine og Osvald derinde, var det som jeg så gengangere for mig. Men jeg tror næsten, vi er gengangere allesammen, pastor Manders. Det er ikke bare det, vi arvet fra far og mor, som går igen i os. Det er alleslags gamle afdøde meninger og alskens gammel afdød tro og sligt noget. Det er ikke levende i os; men det sidder i alligevel og vi kan ikke bli' det kvit. Bare jeg tar en avis og læser i, er det ligesom jeg så gengangere smyge sig imellem linjerne. Der må leve gengangere hele landet udover. Der må være så tykt af dem som sand, synes jeg. Og så er vi så gudsjammerlig lysrædde allesammen.
Denne boka ga jeg opp. Jeg maktet ikke språket rett og slett.
Ja. Eg hadde eit gammalt opptak med Hauk Aabel i baronsenga. Det finst ein dansk film som ligg nær opp til skodespelet der baronen brått ser at heile den føydale samfunnsordenen står på spel når Jeppe herjar som verst. Slikt er perler for meg. Og snart skal stykket opp på Teater Innlandet - med handlinga lagd til flatbygdene på Austlandet.
JEPPE
[...] Mand kand disputere, om jeg døde til Lands eller Vands; thi jeg gik temmelig fugtig af denne Verden.