Bokelskere.no

ENGSTRAND
Ja, samvittigheden - den kan være fæl, den, sommetider.

FRU ALVING
De tar fejl, kære pastor. De er selv den mand, som fik ægget mig til at tænke; og det skal De ha' tak og pris for.

PASTOR MANDERS
Jeg!

FRU ALVING
Ja, da De tvang mig ind under det, som De kaldte pligt og skyldighed; da De lovpriste som ret og rigtigt, hvad hele mit sind oprørte sig imod, som imod noget vederstyggeligt. Da var det jeg begyndte at se Deres lærdomme efter i sømmene. Jeg vilde bare pille ved en eneste knude; men da jeg havde fåt den løst, så rakned det op altsammen. Og så skjønte jeg, at det var maskinsøm.

FRU ALVING
Hvis jeg ikke var så gudsjammerlig fejg, aom jeg er, så vilde jeg sige til ham: gift dig med hende, eller indret jer som I vil; men bare ikke noget bedrag.

FRU ALVING
Gengangeragtigt. Da jeg hørte Regine og Osvald derinde, var det som jeg så gengangere for mig. Men jeg tror næsten, vi er gengangere allesammen, pastor Manders. Det er ikke bare det, vi arvet fra far og mor, som går igen i os. Det er alleslags gamle afdøde meninger og alskens gammel afdød tro og sligt noget. Det er ikke levende i os; men det sidder i alligevel og vi kan ikke bli' det kvit. Bare jeg tar en avis og læser i, er det ligesom jeg så gengangere smyge sig imellem linjerne. Der må leve gengangere hele landet udover. Der må være så tykt af dem som sand, synes jeg. Og så er vi så gudsjammerlig lysrædde allesammen.

FRU ALVING ved vinduet
Ja, dette med lov og orden! Jeg tror mangengang, det er det, som volder alle ulykkerne her i verden.

PASTOR MANDERS
Ja, tænke sig bare, - for lumpne tre hundre specier at gå hen og la' sig ægtevie til en falden kvinde!

FRU ALVING
Hvad siger De da om mig, som gik hen og lod mig ægtevie til en falden mand?

PASTOR MANDERS
Det er just den rette oprørsånd at kræve lykken her i livet. Hvad ret har vi mennesker til lykken? Nej, vi skal gøre vor pligt, frue!

OSVALD
[...] (griber sig om hodet) Å, at det skønne, herlige frihedsliv derude, - at det skal således tilsøles.

OSVALD
Jo, det er virkelig den forlorne søn, herr pastor.

PASTOR MANDERS
[...] Det er dog et fortrædeligt regnvejr vi har nu om dagene.

REGINE følger ham
Det er et så velsignet vær for landmanden, herr pastor.