Klikk på en bok for å legge inn et sitat.
OSVALD
Og dette uophørlige regnvejr. Uge efter uge kan det jo vare ved; hele måneder. Aldrig få se et solglimt. Degange, jeg har været hjemme, mindes jeg aldrig jeg har set solen skinne.
OSVALD ser op med fortvivlede øjne
Aldrig kunne arbejde mere! Aldrig - aldrig! Være som en levende død! Mor, kan du tænke dig noget så forfærdeligt?
OSVALD
I sligt gråvejr? Uden at der falder et solblink hele dagen? (går hen over gulvet) Å, det, ikke at kunne arbejde -!
FRU ALVING
Jeg siger, De er og blir et stort barn, pastor Manders.
ENGSTRAND
Ja, det skulde bli' som et slags asyl at kalde for. Fristelserne er så mangfoldige for sjømanden, som vandrer på landjorden.
ENGSTRAND
[...] For jeg siger det, som jeg sagde nylig, - samvittigheden kan være styg en gang iblandt.
ENGSTRAND
[...] Tvi' sa' jeg, mammom, det er syndens sold, det; [...].
ENGSTRAND
Ha, så sa' jeg til hende: Amerikaneren han er omflakkendes på verdens hav, han. Og du, Johanne, sa' jeg, du har begåt et syndefald og er en falden skabning. Men Jakob Engstrand, sa' jeg, han står på to reelle ben, han; - ja, det mente jeg nu slig som en lignelse, herr pastor.
ENGSTRAND
[...], at så kom hun og betrode sig til mig under grædendes tårer og tænders gnidsel. jeg må sige herr pastoren, det gjorde mig så hjertelig ondt at høre på.
ENGSTRAND
[...] Vi mandspersoner skal ikke dømme en stakkers kvinde for strængt, herr pastor.