Klikk på en bok for å legge inn et sitat.
TESMAN skriger til Back
Skudt sig! Skudt sig i tindingen! Tænk det!
BRACK halvt afmægtig i lenestolen
Men, gud sig forbarme, - sligt noget gør man da ikke!
HEDDA
Er der ingen ting, I to kan bruge mig til her?
TESMAN
Nej, ingen verdens ting.
HEDDA undertrykker et uvilkårlig smil og efterligner Tesmans tonefald
Nå? Lykkes det så. Jørgen? Hvad?
BRACK trækker på skuldrene
Der er jo altid den udvej, at pistolen er stjålet.
HEDDA fast
Heller dø!
BRACK smiler
Sligt noget siger man. Men man gør det ikke.
HEDDA *bag fru Elvsteds stol, kramser hend ei håret:
Nå, søde Thea, - går det så med Ejlert Løvborgs mindesmærke?
FRU ELVSTED ser modfallen op på hende
Å gud, - det blir visst uhyre svært at finde rede i.
TESMAN
Det må gå. Der er ikke ander for. Og det, at bringe orden i andres papirer, - det er netop noget, som ligger for mig.
TESMAN med papirerne i begge hænder
Du, Hedda, - det er næsten ikke muligt for mig at sé derinde under hængelampen. Tænk det!
HEDDA
Ja, jeg tænker.
BRACK
Nej, - det traf ham i underlivet,
HEDDA ser op på ham med et udtryk af ækelhhed
Det også! Å det latterlige og det lave, det lægger sig som en forbandelse over alt det, jeg bare rører ved.
HEDDA højlydt
Endelig engang en dåd!
TESMAN forskrækket
Gud bevare mig, - hvad sider du, Hedda!
HEDDA
Jeg siger, at dette her er der skønhed i.
BRACK
Hm, fru Tesman -
TESMAN
Skønhed! Nej tænk det!
TESMAN
[...] Og det, at du begynder at kalde mig Jørgen også! Tænk det.
HEDDA knuger hænderne som fortvilet
Å, jeg forgår, - jeg forgår i alt dette her!
TESMAN
I hvad for noget, Hedda? Hvad?
HEDDA koldt, behersket
I alt dette - løjerlige, - Jørgen.