Bokelskere.no

HILDE
Herregud, en kan da ikke selv hjælpe for, hvem en kommer til at holde af, véd jeg.

SOLNESS ser eftertænksom på hende
Å nej, - det er vel troldet indeni en, som rå'r for det.

SOLNESS går om på gulvet
Å, der er så urimelig mange dævler til i verden, som en ikke ser, Hilde!

HILDE
Hvad er da så forferdeligt?

SOLNESS
At alt det må jeg gå her og veje op. Betale for. Ikke med penge. Men med menneskelykke. Og ikke med min egen lykke alene. Men med andres også. Ja, ja, ser De det, Hilde! Den pris har min kunstnerplads kostet mig - og andre. Og hver evige dag må jeg gå her og sé på, at prisen blir betalt fo mig påny. Om igen, og om igen, - altid om igen!

SOLNESS alvorlig
Har De aldrig mærket det, Hilde, at det umulige - det ligesom lokker og roper på en?

HILDE tænker sig om
Det umulige? (livfuld) Jo da! Har De det også på det sæt?

SOLNESS
Ja, jeg har det.

HILDE
Så er der vel - så'n lidt trold i Dem også da?

SOLNESS
Hvorfor trold?

HILDE
Nå, hvad vil da De kalde sligt noget?

SOLNESS rejser sig
Nej nej kan så være, det. (hæftig) Men jeg må ikke bli' til et trold, - slig som det støt og stadig går mig i alting! I alting!

SOLNESS med dæmpet eftertryk
Ene og alene ved den branden blev jeg sat i stand til at bygge hjem for mennesker. Hyggelige, lune, lyse hjem, hvor far og mor og hele barneflokken kunde leve i tryg og glad fornemmelse af, at det er en svært lykkelig ting, det, at være til i verden. Og mest det, at høre hverandre til - så'n i stort og småt.

SOLNESS
Men hvis De bare kunde få lære hende rigtigt at kende -. Ja, for hun er så snil - og så god - og så bra' igrunden -

HILDE utålmodig
Men når hun det er, - hvorfor skulde hun så gi' sig til at sige dette her om pligt!

SOLNESS
Om pligt?

HILDE
Ja, hun sa' jo, at hun vilde gå ud og købe noget til mig. Fordi det var hendes pligt, - sa' hun. Å, jeg kan ikke udstå det stygge fæle ordet!

SOLNESS
Hvorfor ikke det da?

HILDE
Nej, for det høres så koldt og spidst og stikkende. Pligt - pligt - pligt. Finder ikke De også det? At det ligesom stikker en?

SOLNESS
For jeg har siddet her så alene. Og stirret så rent hjælpeløs på det altsammmen. (sagtere) Jeg skal si' Dem, - jeg er begyndt at bli' så ræd, - så rasende ræd for ungdommen.

HILDE blæser
Pyh, - er ungdommen noget at bli' ræd for!

SOLNESS
Ja, just den. Derfor så har jeg låset og stængt mig inde. Hemmelighedsfuldt) De skal vide, at ungdommen vil komme her og dundre på døren! Bryde ind til mig!

HILDE
Så synes jeg, De skulde gå ud og lukke op for ungdommen da.

SOLNESS
Lukke op?

HILDE Ja. Så ungdommen kunde få slippe ind til Dem. Så'n med det gode.

SOLNESS Nej, nej, nej! Ungdommen, - det er gengældelsen, det, ser De. Den kommer i spidsen for omslaget. Ligesom under en ny fane.

SOLNESS som før
Ja, efter en god middag ser en ikke så nøje på skillingen.

SOLNESS ryster på hodet
Jeg har aldri sunget en tone i mit liv.

HILDE
Jo, De sang dengang. Det hørtes som harper i luften.

DOKTOR HERDAL
Gruer De? For at De har lykken med Dem?

SOLNESS
Både sent og tidlig gør det mig så ræd, - så ræd. For engang må da vel omslaget komme, skønner De.

DOKTOR HERDAL
Å, snak! Hvor skulde det omslag komme fra?

SOLNESS fast og sikker
Det kommer fra ungdommen.

[...]

Omslaget kommer. Jeg ander det. Og jeg føler, at det nærmer sig. En elder anden gi'r sig til at kræve: træd tilbage for mig! Og så stormer alle de andre efter og truer og skriger: gi'plads, - gi' plads, - gi' plads! Jo, pas De bare på, doktor. Engang kommer ungdommen her og banker på døren -

DOKTOR HERDAL lér
Nå, herregud, hvad så?

SOLNESS
Hvad så? Jo, så er det slut med bygmester Solness.

Det banker på døren til venstre.