Klikk på en bok for å legge inn et sitat.
ASTA
Men glæden, - den må deles med nogen, mener De?
BORGHEJM
Ja, hvad lykke var der ellers i det at være glad?
ASTA
Å nej, - der kan være noget i det.
BORGHEIM
Nå, naturligvis kan en jo gå sådan til en tid og være glad indeni sig selv. Men det forslår ikke i længden. Nej, glæden, den må man være to om.
ASTA
Altid bare to? Aldrig flere? Aldrig mange?
ASTA ryster på hodet
Alt ændrer det, Alfred. Vort forhold er ikke brors og søsters.
ALLMERS
Nej-nej. Men lige helligt for det. Vil altid bli' lige helligt.
ASTA
Glem ikke, - at det er under forvandlingens lov, - som du sa' nu nylig.
ALLMERS
Jo, vi kan. For en brors og søsters kærlighed -
ASTA spændt
Hvad den?
ALLMERS
Det forhold er det eneste, som ikke står under forvandlingens lov.
ASTA sagte, bævende
Men hvis nu det forhold ikke -
ALLMERS
Ikke -?
ASTA
- ikke er vort forhold?
RITA Å ja, - lidt efter lidt. Og så trængte du til noget nyt, som kunde fylde dig. - Jeg var dig vel sagtens ikke nok længer.
ALLMERS
Det er forvandlingens lov, Rita.
RITA
Der var rosenrøde skærme over begge lamperne. Og vi var alene, vi to. De eneste vågne i hele huset. Og der var champagne på bordet.
ALLMERS
Den drak jeg ikke noget af.
RITA sér bittert på ham
Nej, det er sandt. (lér skarpt) 'Du havde champagne, men rørte den ej', - som skrevet står.
ROTTEJOMFRUEN nejer nede ved døren
Med allerydmygst forlov, - har herskabet noget, spm gnaver her i huset?
ALMERS
[...] Men nu skulde du gå ned og lege lidt i haven.
EYOLF
«Synes du ikke det var bedre jeg tog nogen bøger med mig?»
HILDE som før
Skovfuglen vil aldrig ind i buret.
HILDE
Knækker Dem! Duer han da?
SOLNESS
Ja, det kan De lide på, at han duer! Han er den ungdom, som står ferdig til at banke på hos mig. Og gøre det af med hele bygmester Solness.
SOLNESS
De er ungdommen, De, Hilde.
HILDE smiler
Ungdommen, som De er så ræd for?
SOLNESS nikker langsomt
Og som jeg igrunden stunder så sårt imod.