Ingen lesedato
Ingen favoritt
Ingen terningkast
Ingen omtale
Omtale fra Den Norske Bokdatabasen
Gabriel Gram er litt av en bohem, men samtidig bundet av borgerlige konvensjoner. Lengselen etter kvinnen går i ett med lengselen etter religion og mystikk. En bok om livssyn og idebrytninger, sjelelig oppløsning og livsangst. Boka er også et tidsdokument og inneholder en rekke psykologiske analyser. Trætte mænd kom ut første gang i 1891.
Omtale fra forlaget
TRÆTTE MÆND (1891) var Arne Garborgs første bok på Aschehoug, og den ble litt av en bestselger etter tidens forhold. Den satte i gang en livlig debatt, og meningene om romanen stod lenge skarpt mot hverandre. Det er en samtidsroman, og flere av personene kjenner vi igjen fra Garborgs andre Christiania-romaner. Men formen er annerledes, som en dagbok, eller en samling spredte "notiser og impressions". Hovedpersonen er Gabriel Gram, som både er bohem og samtidig bundet av borgerlige konvensjoner. Han savner fotfeste i livet, og lengter etter kvinnen løper sammen med lengselen etter religion og mystikk. Romanen er både et tidsdokument og et elegant oppgjør med dekadanseproblemet.
ARNE GARBORG (1851-1924) vart fødd i Time på Jæren og opplevde tidleg krisa som følgde overgangen frå naturalhushald til pengehushald. Heile livet var han blant dei fremste kulturkritikarane i landet, og var blant dei få som klart å leve av å skrive. Han høyrde til blant våre fremste romanforfattarar, han var lyrikar og dramatikar, journalist, kritikar, polemikar og mykje meir. Han produserte til saman over to tusen essay og artiklar om litteratur, språk, filosofi, religion og politikk.
Forlag Aschehoug
Utgivelsesår 2001
Format Innbundet
ISBN13 9788203184130
EAN 9788203184130
Serie Garborg, A. Skrifter i samling 1-12. Bindene selges også enkeltvis (4)
Genre Klassisk litteratur
Språk Bokmål
Sider 198
Utgave 1
Finner du ikke ditt favorittbibliotek på lista? Send oss e-post til admin@bokelskere.no med navn på biblioteket og fylket det ligger i. Kanskje vi kan legge det til!
Ingen diskusjoner ennå.
Start en diskusjon om verket Se alle diskusjoner om verketMan skulde gifte sig ung; ellers blir det ikke. Dels blir ens egne betænkeligheder flere og flere, og dels erfarer man for meget - gjennom gifte venner.
" Døden er det eneste som er sikkert , siger man. Ja; men den er ikke at stole på alligevel. Den kommer nok; men den kommer ikke i rette tid. "
Først da er en mand helt fornøiet med sig selv, når han føler sig beundret af en kvinde ".
Noget av det snurrigste som hender, er når to forhenværende svirebrødre og helvedesbrande træffer hinanden igjen efter mange års forløb, og den ene er sin fortid tro, medens den anden er bleven sjelesørger.
Ja, ja; vi er flinke, vi menneskebørn. Vore nødvendigheder og inskrænketheder digter vi om til dyder og er kry af dem. Som vi omgjør vor slægtsopholdelsesdrift til «kjærlighed», således blir den brutale omstændighed, at vi er vanedyr legemlig-åndeligt bundne til et bestemt milieu, omfantasert til en poetisk illusjon som «fædrelandskjærlighed».
" Venner er en dårlig race. De duer ikke til andet end til at spise middag med os samt til at hænge med hoderne ved vor grav. det siste liger de best. "Endelg er vi da kvit ham," sukker de, og kan i sin glæde drive det til at sammensubskribere 200 kroner til enken."
Gud, hvor de har ræt, disse moralister som advarer de unge piger mot forranglede mandfolk. Der skulde være offentlig mandfolkmønstring hvert år; og alle sådanne fyrer der ikke mere kan andet end fordærve racen og gjøre sine koner hysteriske, de skulde stikkes og kastes i en kalkgrube.
" Dr.K. " Ægteskabet er i almindelighed to sykdommer som slår seg sammen for at frembringe en tredje......og en fjerde og en femte........en hel familie af sygdomme. -Huslivet lugter bestandig medicin. "
Bare det at have ombytte sine gamle udbrugte svirebrødre med en ung, fornuftig kvinde er en kolossal profit.
Disse arme ægtemænd ! Allesammen begynder de med at være overlegne; de " behøver ikke lenger" de gamle venner; tar afstand altså, eller bryter overtvert. Men hvem ved ? , om et par år kommer de kanske igjen; - de må dog tilsidt have nogen " som de kan tale med" .