Bokelskere.no

Hei, dette synes eg var ein kjekk tråd, med mange flott dikt og innspel.

Sjølv har eg fleire favoritt lyrikarar, men Karin Boye og Sigbjørn Obstfelder er dei eg for tida setter høgast. Vidare har eg 2 dikt, eit av kvar av desse poetane som eg synes er svært vakre, samstundes som dei gjer eit sterkt inntrykk på meg.

Det første er Karin Boye sitt dikt "Sköldmön" (Gömda land, 1922). Eg er usikker på kvifor nettopp dette diktet fengjer meg slik, men eg føler det har noko sårt over seg,samtidig som det er litt episk.

"Jag drömde om svärd i natt. Jag drömde om strid i natt. Jag drömde jag stred vid din sida rustad och stark, i natt.

Det blixtrade hårt ur din hand, och trollen föll vid din fot Vår skara slöt sig lätt och sjöng i tigande mörkers hot.

Jag drömde om blod i natt. Jag drömde om död i natt. Jag drömde jag föll vid din sida med banesår, i natt.

Du märkte ej alls att jag föll. Din mun var allvarsam. Med stadig hand du skölden höll och gick din väg rakt fram

Jag drömde om eld i natt. Jag drömde om rosor i natt. Jag drömde min död var fager och god. Så drömde jag i natt..."

Det diktet av Obstfelder eg tykjer mest om, er "Navnløs" (Digte, 1893). Det er eit utrulig rørande dikt, samstundes som det viser at ein kan finne trøyst og varme sjølv i det djupaste mørket.

"Mørkets tåge sænker sig over trær, over plæner, bladene har ingen farver, græsset har intet grønt. Lygternes blus er mørkets gule pupiller - gule pupiller, som vider sig ud så sælsomt. Ingen er der, som ler eller sukker i parkens gange. Jeg hoster. Min hosten lyder som spøgelseharken. Jeg går. Mine skridt er som spøgelseskridt.

Men i parkens mørkeste gang, hvor lygter ei brænder, sidder skjult mellem trær på en ensom bænk en skjøge. Der er slør for de blege kinder, sort slør - bag det sorte slør er der øine, som sælsomt glimter.

Og jeg gribes af en vemodig, natlig glæde, ved at møde i mørket, i den døde nat, et menneske. Jeg sætter mig ned stille, drar sløret tilside taust, nærmer mine øine til hendes, min sjæl til hendes.

Lydløst daler nogle blade. Varsomt lægger jeg øret til hendes hjerte . . . Og brister i gråt, gråter i hendes kolde hansker, gråter og gråter, og ved ikke, hvorfor jeg gråter.

Hun støder mig ikke bort. Hun tørrer mine øine nænsomt. Og jeg griber hendes hænder i angstfuldt tungsind og ber hende gjemme mig, gjemme mig, gjemme mig.

Mørkets tåge sænker sig over trær, over sjæle. Løvet har ingen farver, græsset intet grønt. Men i tågen daler lydløst sorte blade, og i mørket sidder skjult på en ensom bænk en navnløs, og gjemmer ved det hede bryst en sygs ansigt, og gjemmer i de myge hænder en ræds øine, og ingen uden Gud hører hans såre hulken, og ingen uden Gud hører hendes trøstende hvisken."

Oi, dette vart mykje tekst, men dette er altså dei dikta eg likar best. Eg har ein forkjærleik for melankolske dikt, og synes svensk er det vakraste diktspråket. Muntre dikt på rim er noko av det verste eg kan tenkje meg (fekk for mykje Bjerke inn med morsmelka, og føler meg no heva over slikt). Dersom nokon har tips om dikt/diktsamlingar dei trur vil passe for meg så ikkje nøl med å svara, poesi er gøy =)

Siden du er glad i melankolske svenske dikt, kan du jo prøve deg på Dan Anderson. Jeg har bltt lest "En spelmanns jordferd" for, men har dessverre ikke hele teksten, kan bare gjengi to linjer som sier mye:

"Över svarta vreda vatten spelar natten opp til bön,
ty en spelman och drömmare är död"

Ellers vil jeg jo også anbefale Tomas Tranströmer, - en liten smakbit kommer her, oversatt:

SKIPPERSKRØNE

Det fins barfrostdager da havet er i slekt
med fjelltrakter som huker seg i grå fjærdrakt,
et kort minutt blått, lange timer med bølger lik bleke
gauper, som forgjeves prøver å få feste i strandgrusen.

En slik dag kommer vel vrakene opp fra havet og oppsøker
sine redere, benket i byens larm, og druknede
besetninger blåser mot land, tynnere enn piperøk.

(I nord går de ekte gaupene, med hvessede klør
og drømmende øyne. I nord der dagen
bor i en gruve både dag og natt.

Der den eneste overlevende må sitte
ved nordlysets ovn og lytte
til de ihjelfrosnes musikk.)

Takk skal du ha! :-)