Bokelskere.no

Inde i klassen sat et ungt, men skarpt og magert ansigt paa katetret. Især var næsen mager; den laa ret og tynd som et knivsblad mellem de lyseblaa, tørste øine, liksom saa fulde av aandenød i blikket at en kom til at tænke paa gisp efter veiret ved drukning. Han var glatraket og blond, og hans tætte, korte haar strittet i veiret farveløst lik ild i sommersol; haken var sid og især spids, og dette parti sammen med næsens uhyggelige magerhed hvisket sagte om begyndende degeneration.

Kirken Brænder (1917) av Hans E. Kinck.

Herlig, minner meg litt om Balzac:)