Bokelskere.no

Vinteren er på hell og sola begynner å varme så da passer vel
Jeg velger meg april av Bjørnstjerne Bjørnson.

Jeg velger meg april!
I den det gamle faller,
i den det ny får feste;
det volder litt rabalder,-
dog fred er ei det beste,
men at man noe vil.

Jeg velger meg april,
fordi den stormer, feier,
fordi den smiler, smelter,
fordi den evner eier,
fordi den krefter velter,-
i den blir somren til!

Fint dikt! Og etter vår kommer sommer. Her er et dikt av Hans Børli som jeg setter stor pris på:

Junikveld

Vi sitter i slørblå junikveld

og svaler oss ute på trammen.

Og alt vi ser har dobbelt liv,

fordi vi sanser det sammen.

Se - skogsjøen ligger og skinner rødt

av sunkne solefalls-riker.

Og blankt som en ting av gammelt sølv

er skriket som lommen skriker.

Og heggen ved grinda brenner så stilt

av nykveikte blomsterkvaster.

Nå skjelver de kvitt i et pust av vind,

• det er som om noe haster...

Å, flytt deg nærmere inn til meg

her på kjøkkentrammen!

Den er så svimlende kort den stund

vi mennesker er sammen.

Hans Børli liker jeg veldig godt og jeg har lest endel av diktene hans. Dette diktet har jeg lest og det er veldig fint :-)

Mange vårdikt av Bjørnson, dette er en nær slektning:

Åbne vande, åbne vande!
Hele vintrens lange længsel,
nu den bliver helt til trængsel:
Næppe ses en sjø-blå strime; -
som en måned er hvær time.

Åbne vande, åbne vande!
Solen smiler, isen trodser,
nyder den som skamløs frådser:
Knap har solens mund forladt den,
og den fryser til om natten.

Åbne vande, åbne vande!
Storm må til, og stormen kommer,
skyller fræm fra andres sommer
frie bølger, stærke bølger, -
brag og bråt og synkning følger.

Åbne vande, åbne vande!
Atter luft og bærg sig spejler;
der en damper, her en sejler,
in ad bruser bud fra verden,
ud ad mod en kamp-stor færden.

Åbne vande, åbne vande!
Solen ildner, regnen svaler,
jorden rejser sig og taler.
Sjælen svarer, skælver, lyer,
kraften er der, som fornyer.

"SEBRA" av Shel Silverstein:

Jeg spurte en gang en sebra:

Er du sort med hvite striper eller hvit med sorte striper?

Og sebraen så på meg og sa:

Er du sterk med svake sider Eller svak med sterker sider?

Er du god med onde påfunn eller ond med gode påfunn?

Er du glad med triste dager eller trist med glade dager?

Er du flink med dumme innfall eller dum med flinke innfall?

Og slik fortsatte og fortsatte og fortsatte den,

og aldri, aldri, aldri, aldri spør jeg en sebra om striper igjen.

Nettopp! Jeg har hentet frem dette diktet for å legge det inn! Et underfundig dikt til ettertanke.
Du kom meg i forkjøpet :-)

Da tar jeg en snutt fra Kolbein Falkeid i stedet:

Venner ligger som
små lysende stuer langt borte i fjellmørket.
Du kan ikke ta feil av dem.

Noe å tenke på for bokelskere ...

Nydelig dikt! ;-D