Klikk på en bok for å legge inn et sitat.
Nogle blandt Folkene
Hvad? Vel! Levvel du vore Fædres Vugge,
du Jord, som avled' os - ak nu vor Stedmo'er!
Vi, trætte af at trælle uden Løn,
Vi, kjede af at svede og at bløde
for nogle Faae af vore Brødres Lyst,
[...]
O Menneskehed,
knæl da, Broder ved Broder, ned!
bryd da, Læbe med Læbe, ud:
'Himlen meer ei deles efter
Altrenes Qvadrater; Jorden kløves
ei og eøves meer ei af Tyranners Sceptre.
Blodige Kroner, Bøddelstaal,
TRældomsfakler og Offerbaal
glimte meer over Jorden:
gjennem Præstemulm, gjennem Konetorden
FRihedens Morgenrøde,
Sandheds lyse Dag
straaler under Himlen, nu eet Tempeltag;
daler ned paa Jorden,
nu eet Altar vorden
for Brødrekjærlighed.
Jordens Aander gløde
i friske Hjerter nu:
Frihed er Aanders Hjerte, Sandhed Aanders Hu!
Jordens Aander alle
ned i Støvet falde
den Evige paakalde:
hver sin Thronehimmel i sin egen Pande har,
hver i eget Hjerte har Alter og Offerkar:
Drot er Hver for Jorden, Præst er Hver for Gud!
Vee - Konger og Præster isammensvorne!
Frihed og Sandhed forlorne!
Saa malte Manden da paa Templets Vægge
Calenderen; og af den malte Tanke "Gud"
fremkom, som Slangen der af liden Klump
udskyder endeløse Ringe, atter
en Viisdomslære, gjemt i Hieroglypher,
om Sundhed, Velfærd og om Frihed,
[...].
Men, Frihed og Sandhed - Aandens Ejemærke,
i Menneskehedens Barndomsirren henlagt,
bortkasted ei, thi den kan ikke tabes,
om Jorden svam i Blod, og Skyen var
ei Blomsterduft, men blodig Offerrøg,
om over hver en Hytte stod en graadig
Tyran, om Solens Lys blev fanget ene
af mørke, slugne Offerpræsters Kaaber, -
[...]
Messias
I lange Rækker af Kroner Jorden er lænket vorden.
Og Hjerterne til vilde Offerflammer nu flamme sammen!
Gjennem Offerhymner gjennem Sejerssange
hyler Offernes, Slavernes Jammer.
Vee, Tyranniet har sin Arm opreist
i Kongen, sit Hoved i en Offerpræst!
I Troldomsstave, i Kronens Ender
sine lange Fingre: i Blod de brænde!
Adam
Dobbelt Liv!
Jeg er ei ene. Jeg er Mand, og Du
Mandinde.
Eva: Ja Mandinde! O hvor skjønt!
Jeg elske vil mit Navn, fordi at Mand
(som da Du skabte Navnet 'Hun' af 'Han')
er Kjernen deri, som det Bedste Du
er i det Ene, som vi Tvende danne nu.
Eva (Seende sig forbauset om.
Jeg seer. Jeg er.
Nei, Jorden skal vorde et Altar for Freden
imellem Kraften og Kjærligheden.