Klikk på en bok for å legge inn et sitat.
Her Æde vi Leiver i steden for Stump,
Durksigtig er Brødet, men Maven er plump
Han kræver hver Maaltid en Skrukke,
Den stoppes i Mølie med Lefver og Tran,
Og saa gaaer i Værret det Giestebud an,
Der slikkes baad’ Boller og Krukke,
Toe Leiver, som ere tilsammen vel lagt,
Det giør os en Skrukke, som før er omsagt,
Kast Lefver af Torsken i Gryde,
Skum siden det fedest fra Lefveren af,
Saa faaer du den Mølie, som smager saa brav,
At mange sig derved maae fryde.
(Skrukke – et par flatbrødleiver som er lagt sammen to ganger.)
Ney! Fisken i Vandet, det er vores Brød,
Og miste vi hannem, da lide vi Nød,
Vær hilset I Nordlands bebyggede mænd, fra værten I huuset, til trælende svend, vær hilset I kofte-klæd bønder; ja samtlig, saavel ud til fiære som field, saa vel den der bruger med fisken paa gield, som salter graa-torsken i tønder.