Bokelskere.no

Peder visste ikke noe om hverken den gamle straffeloven eller den nye. Han leste ikke aviser; han kunne ikke lese. Han kunne egentlig ikke snakke norsk flytende heller. Han var same. Han var lulesame, "den forsømte folkestamme" i Norge. Født den 6. februar 1816 i Foldens prestegjeld - Den nåværende Sørfold kommune i Nordland - kom han inn i en særdeles usæl familie. Hans far var en av de samene som var med på å fyre opp under de fordommer etniske nordmenn har mot den finsk-ugriske befolknings forhold til sprit: "I sine Forældres Huus havde han i Faderens Drikfældighed et slet Exempel for sig og hans Opdragelse blev aldeles forsømt." Denne faren, Lars Pedersen, fremstår dog i den den store sammenhengen kun som et av de vanlige forfyllede vrak som den kriminelle norgeshistorien er så rik på. Det at han var same, ser ut til å ha spilt mindre rolle enn at han var fyllik. Som om ikke denne byrden var nok, var Peder både tunghørt og stam. Å gå over fra samisk språk til norsk under slike forhold med både hørsels- og taledefekt kan ikke ha vært lett; den sløvlende alkoholiserte faren har neppe vært noen stor rollemodell enn si talepedagog. Dette var sosial elendighet på starten av. Låghalt var han også.

Ved siden av gudstjenesten på søndag var fyll, sex, sladder og slagsmål den underholdningen man fikk, enten som deltaker eller tilskuer.

Både forbryterne, deres ofre og tilskuere er i bunn og grunn de samme som i dag. Det samfunet de levde i, var derimot så forskjellig fra vårt at det kunne vært det sunkne Atlantis.