Bokelskere.no

Skil aldrig Livets Vaarnatur
Fra Skolestuens Tanke, -
Og see i Skolehusets Mur
Et Værn, men ei en Skranke!

Hvad er da Frihed? Er det kun den Ret
Hvert tredie Aar at skikke Mænd til Thinge,
Og sidde sløv, med stækket Tankevinge,
Som daadløs Fange bag et Fordomsnæt,
Og saa, hver syttende Mai paa samme Sæt
At lade sin Begeistringsfylde klinge?
Nei, har i Formen kun vi Frihed stillet,
Vi har kun slet forstaaet, hvad Gud har villet!

Vi vandre med frejdigt Mod,
vort Sind er let og rap vor Fod,
i Højden, opad paa Fjeldet,
i Dybet, til Fossevældet.
Lad Vejen gaa hvorhen den vil,
::/:: vi vandre frem med Sang og Spil. :/:

Her er vi i Guds Natur!
Som Bækken vild i Fjeldets Ur,
saa stevne vi frem paa Færden;
ti aaben os ligger Verden.
Og derfor vi som Fuglen glad
:/: vil juble højt i Sky vort Kvad. :/:

Vi er jo en lystig Flok,
af Mod og Sange har vi nok.
Lad storme kun ud paa Fjorden,
lad true med Lyn og Torden.
Vi fugte Struben paa vor Gang
:/:: og hilse Fjeld og Fjord med Sang. :/: