Bokelskere.no

HELMER
[...] Forstår du nu, hvad du har gjort imod mig?

HELMER [...] Alle din faders letsindige grundsætninger har du taget i arv. Ingen religion, ingen moral, ingen pligtfølelse -.

HELMER
[...] Forstår du, hvad du har gjort? Svar mig! Forstår du det?

NORA ser ufravendt på ham og siger med et stivnende udtryk
Ja, nu begynder jeg at forstå det tilbunds.

NORA med forvildede øjne, famler omkring, griber Helmers domino, slår den omkring sig og hvisker hurtigt, hæst og afbrudt
Aldrig se ham mere. Aldrig. Aldrig. Aldrig. (kaster sit schavl over hovedet) Aldrig se børnene mere heller. Ikke dem heller. Aldrig; aldrig. - Å, det iskolde sorte vand. Å, det bundløse -; dette -. Å, når det bare var over. - Nu har han det; nu læser han det. Å nej, nej; ikke endnu. Torvald, farvel du og børnene -

HELMER
Mens derimot at strikke - det kan aldrig bli'e andet end uskønt; se her; de sammenklemte arme, - strikkepinderne, som går op og ned; - det har noget kinesisk ved sig. - [...]

RANK
[...] Helmer, giv mig en cigar, en af de mørke Havanna.
[...]
NORA stryger en voksstikke af
Lad mig gi'e Dem ild.

RANK
På næste maskerade vil jeg være usynlig.

HELMER
[...] Nej tak; jeg tog min lille dejlige Capripige - capriciøse lille Capripige, kunde jeg sige - under armen; [...].

FRU LINDE
Jeg må arbejde, hvis jeg skal bære livet. Alle mine levedage, så længe jeg kan mindes, har jeg arbejdet, og det har været min bedste og eneste glæde. Men nu står jeg ganske alene i verden, så forfærdelig tom og forladt. At arbejde for sig selv, er der jo ingen glæde i. Krogstad, skaf mig nogen og noget at arbejde for.

FRU LINDE
Krogstad, hvis nu vi to skibbrudne mennesker kunde komme over til hinanden.
[...]
To på et vrag står dog bedre, end en på hver sit.