Bokelskere.no

Etter å ha redusert matmengden hun spiste i månedsvis, var Bernice nede på et måltid bestående av en enkelt rosin. Hun skar den i fire med en kniv, sugde på bitene en halvannen times tid, og så, da den siste biten hadde løst seg opp i munnen hennes, erklærte hun seg "stappmett".

Den mannen var tung av liv. Det er så ofte letthet vi beundrer. Mennesker som virker vektløse og ubesværende, som svever i stedet for å gå, imponerer oss ved å gjøre tyngdekraften til intet. Skjødesløsheten deres ser ut som lykke, men Bill hadde ikke noe slikt ved seg. Han hadde alltid vært en stein, tung og ruvende, ladet innenfra med magisk kraft.

"Hun forklarte hvorfor hun foretrakk brevskriving. "Jeg vil ikke at ordene skal være nakne, slik de er på fakser eller e-mail. Jeg vil at de skal være skjult av en konvolutt som du må rive opp for å få tak i dem. Jeg vil at det skal være en ventetid - et opphold mellom skrivingen og lesningen.""

"[...]du må føle hva som er riktig, og det som er riktig i kunsten, er trist iblant."

Hvornår havde jeg egentlig kigget nærmere på mig selv? Når jeg barberede mig så jeg kun på ansigtet. Når jeg gik i bad, vaskede jeg mig men jeg studerede ikke mit fysiske forfald. Jeg var blevet en anakronisme. Da jeg spurgte Erica, hvorfor hun ikke havde nævnt disse lidet tiltrækkende ændringer hos mig, nappede hun i dellen om livet på mig og sagde "Skid med det, elskede. Jeg kan godt lide at du er gammel og fed". Et stykke tid gik jeg rundt og håbede på en metamorfose. Jeg købte håndvægte under en udflugt til Manchester og prøvede at øse mere broccoli op på min tallerken og mindre roastbeef, men min beslutning forsvandt hurtigt op i den blå luft. Min forfængelighed var ganske enkelt ikke stærk nok til at jeg ville lide afsavn.

/dansk oversettelse

Vinden blåste gjennom meg i stedet for rundt meg, og jeg syntes jeg kunne kjenne det skrangle i mitt eget skjelett