Bokelskere.no

DOKTOR STOCKMANN
Men en videnskabsmand bør dog leve en smule fornemt.

DOKTOR STOCKMANN
Å jo, nu kan jeg nok tillade mig det. Katrine siger, at jeg tjener næsten lige så meget, som vi bruger.

BYFOGDEN
Tak; jeg deltager aldrig i toddygilder.

BYFOGDEN noget dempet
Det er mærkeligt med de folk, som stammer fra bønder; aldrig kan de lægge taktløsheden af.

OSVALD sidder i lænestolen med ryggen mod baggrunden, uden at røre sig; plutselig siger han
Mor, gi’ mig solen.

REGINE ser stivt på [fru Alving]
Fruen kunde gerne ha’ opdraget mig som en konditioneret mands barn; for det havde paset bedre for mig. (kaster på nakken) Men skidt; - det kan være det samme! (Med et forbittret siddeblik til den korkede flaske) Jeg kan såmæn endnu komme til at drikke champagnevin med konditionerte folk, jeg.

REGINE
[…] Og jeg har også livsglæde i mig, frue!

FRU ALVING
Det var som et søndagsvejr bare at se på ham.

FRU ALVING
Osvald, - hvad var det du sa' om livsglæden?

OSVALD
Ja, livsglæden, mor, - den kender I ikke stort til herhjemme. Jeg fornemmer den aldrig her.

FRU ALVING
Ikke når du er hos mig?

OSVALD
Ikke når jeg er hjemme. Men det forstår du ikke.

FRU ALVING
Jo, jo, jeg tror næsten jeg forstår det - nu.

OSVALD
Den - og så arbejdsglæden. Ja, det er nu igrunden den samme ting. Men den ved I hellerikke noget om.

FRU ALVING
Det kan du nok ha' ret i. Osvald, lad mig høre mere om dette her.

OSVALD
Ja, det er bare det jeg mener, at her læres folk op til at tro, at arbejdet er en forbandelse og en syndestraf, og at livet er noget jammerligt noget, som vi er bedst tjent med at komme ud af jo før jo heller.

FRU ALVING
En jammerdal, ja, Og det gør vi det da også ærligt og redeligt til.

OSVALD
Men sligt noget vil menneskene ikke vide af derude. Der er ingen der, som rigtig tror på den slags lærdomme længer. Der ude kan det kendes som noget så jublende lyksaligt, bare det at være til i verden. Mor, har du lagt mærke til, at alt det, jeg har malet, har drejet sig om livsglæde? Der er lys og solskin og søndagsluft, - og strålende fornøjde menneskeansigter. Derfor er jeg ræd for at bli' her hjemme hos dig.

OSVALD
Mor, - da jeg så den prægtige, smukke, kærnefriske pige stå der for mig - før havde jeg jo aldrig lagt videre mærke til hende - men nu, da hun stod der ligesom med åbne arme færdig til at ta' imod mig -

FRU ALVING
Osvald!

OSVALD
- da gik det op for mig, at i hende var der redning; for jeg så der var livsglæde i hende.

FRU ALVING studsende
Livsglæde -? Kan der være redning i den?