Bokelskere.no

I skal erfare, hvem der er mægtigst, kejseren eller Galilæeren.

'Menneske, lad intet overraske dig,' således fristedes jeg til med komedieskriveren at udbryde, da jeg hørte dig, [...].

ANDRE STEMMER: Hvem kommer? Hvem, hvem?

MANDEN PÅ TAGET: Kejser Julian. Han har vinløv i håret.

CÆSAR JULIAN: Har du set rigtigt på dem, disse kristne? Huløjede, blegkindede, fladbrystede er de alle tilhobe; de ligner linnedvæverne i Byssos; intet æreshåb får lov til at spire i denne henrungende tilværelse; solen lyser for dem, og de ser den ikke; jorden byder dem sin fylde og de begærer den ikke; - alt, hvad de begærer, er at forsage og lide for at komme til at dø.

MYSTIKEREN MAXIMOS: Så brug dem, som de er; men da må du selv stå udenfor. Kejser eller Galilæer; - det er valget. Vær træl under redselen eller hersker i dagens og lysets og glædens land! Du kan ikke ville det modsigende; og dog er det det du vil. Du vil forene det uforenlige, - forlige de to, som ikke står til at forlige; derfor er det at du ligger her og rådner i mørket.

MYSTIKEREN MAXIMOS: Der er tre riger.

FYRST JULIAN: Tre?

MYSTIKEREN MAXIMOS: Først er hint rige, som grundlagdes på kundskabens træ; så hint rige, der grundlagdes på korsets træ -

FYRST JULIAN: Og det tredje?

MYSTIKEREN MAXIMOS: Det tredje er den store hemmeligheds rige, det rige, som skal grundlægges på kundskabens og på korsets træ tilsammen, fordi det hader og elsker dem begge, og fordi det har sine levende kilder under Adams lund og under Golgata.

FYRST JULIAN: Og det rige skal komme -?

MYSTIKEREN MAXIMOS: Det står for døren. Jeg har regnet og regnet -

FYRST JULIAN: Hvad er min gerning? STEMMEN I LYSET: Du skal grundfæste riget.

[MYSTIKEREN MAXIMOS] giver et tegn; danserinder og fløjtespillere viser sig i forgården. Musik og dans under det følgende.

FYRST JULIAN: Maximos, - hvad er dette?

MYSTIKEREN MAXIMOS: Roser i håret! Perlende vin! Se, hist de skønne lemmer i leg!

FYRST JULIAN: Og midt under denne sansernes tummel vil du -?

MYSTIKEREN MAXIMOS: Synden er kun i dit syn på det syndige.

FYRST JULIAN: Roser i håret! Perlende vin! (han kaster sig ned på et af hynderne ved bordet, tømmer en fyldt skål, sætter den hurtigt fra sig og spørger) Ah, hvad var der i vinen?

MYSTIKEREN MAXIMOS: En glød af den ild, som Prometheus stjal. (Han lægger sig ned på den anden side af bordet.)

FYRST JULIAN: Mine sanser bytter virksomhed; jeg hører klarhed og jeg ser toner.

MYSTIKEREN MAXIMOS: Vinen er druenes sjæl. Den frigjorte, frivillige fange. Logos i Pan!

FYRST JULIAN slår ut med hånden Jeg ved alt, hvad der står skrevet. Dette med det skrevne, det er ikke sandhed i kødet. Føler du ikke ækkelhed og kvalme, ligesom ombord på et skib i vindstille, omtumlet mellem liv, skrift, hedensk visdom og skønhed? Det må komme en ny åbenbaring. Eller en åbenbaring af noget nyt. Der å, siger jeg; - tiden er inde. - Ja, en åbenbaring! O, Basilios, kunde du bede den ned over mig! Bloddøden, om så skal være -! Bloddøden -; ah, jeg svimler i dens sødme; tornekronen om min tinding -! (han griber sig med begge hænder om hovedet, fatter rosenkransen, som han river af, besinder sig længe og sager sagte) Denne. Det havde jeg glemt. (kaster kransen bort) Et eneste har jeg lært i Athen.

BASILIOS FRA VÆSAREA Hvilket, Julian?

FYRST JULIAN Den gamle skønhed er ikke længer skøn, og den nye sandhed er ikke længer sand.

FYRST JULIAN [...] Hvor skal jeg søge og finde?

BASILIOS FRA CÆSAREA I de hellige mænds skrifter.

FYRST JULIAN Det samme fortvivlevsens svar. Bøger, - altid bøger! Kom jeg til Lianios, så lød det: bøger, bøger! Kommer jeg til eder, - bøher, bøger, bøger! Stene for brød! Jeg kan ikke bruge bøger; det er liv, jeg hungrer efter, samliv, ansigt til ansigt med ånden. Blev Saulus seende af en bog? Var det ikke en lysflod, der slog ham imøde, et syn, en røst -!

Hvad siger ikke Klassikeren? Fiat justitia, pereat mundis; det vil sige: Fy, hvilken Justis i denne bedærvede Verden, Faer!