Bokelskere.no

Der stod en sten udenfor min hytte, en høj, graa sten. Den havde et udtryk af venligsindhed mot mig, det var som om den saa mig, naar jeg kom gaaende, og kendte mig igjen. Jag lagde gærne vej forbi denne sten, naar jeg gik ud om morgenen, og det var ligesom jeg efterlod en god ven der, som vilde vente paa mig til jeg kom tilbage

I de sidste dage har jeg tænkt og tænkt paa Nordlands-sommerens evige dag. Jeg sidder her og tænker paa den og paa en hytte, som jeg boed i, og paa skogen bag hytten, og jeg giver meg til at skrive noget ned forat forkorte tiden og for min fornøjelses skyld. Tiden er meget lang, jeg faar den ikke til at gaa saa hurtigt som jeg vil, skønt jeg ikke sørger over noget, og skønt jeg lever det lystigste liv

Velsignet være livet og jorden og himmelen, velsignet være mine fiender, jeg vil i denne stund være min verste uvenn nådig og knytte hans skorem....

[...] og hun vil give mig et Vink med Øjnene at forstaa efter. Og naar hun kommer, forstaar mit Hjærte alt, og det slaar ikke længer, det klemter.

Hun elsket en herre. Hvorfor? Spør vinden og stjærnerne, spør livets Gud; for ingen anden vet sådant noget.

Jeg trækkes efter håret! Og hvis det spørres: Men skal jeg ikke hjælpe dig, befri dig? Så svarer man: Nei. Og hvis det spørres: Men holder du det ut? så svarer man: Ja jeg holder det ut, for jeg elsker den hånd som trækker meg...

Jeg tror jeg kan lese litt inn i de menneskers som omgir meg; kanskje er det ikke så. Å når jeg har mine gode dager da forekommer det meg at jeg skimter langt inn i andres sjele, skjønt jeg ikke er noe videre godt hode.

Og løvet gulner end mere, det lier mot høsten, det er kommet nogen flere stjærner på himlen og månen ser fra nu av ut som en skygge av sølv som er dyppet i guld.

Til andre tider kan selv usædvanlige oplevelser ikke formå å rykke en ut av en jævn og fattig stemning; midt i en ballsal kan man sitte sikker, likegyldig og upåvirket. For det er en ens eget indre som er sorgens eller glædens kilde.

Husk på, noen gir lite, og det er meget for dem, andre gir alt, og det koster ingen overvinnelse; hvem har så gitt mest?