Den blege sol sto lavt på himlen, og himlen var hvid. Mit hjerte sang. Dit avskyelige kys havde udsat døden. Og din hånd havde vinket mig tilbage til livet. Sådan var det, jeg var ikke i tvivl. Ventetiden var forbi. Langsomt, langsomt. Steg jeg op på samme måde som en skildpadde bevæger sig mod vannoverfladen.

Godt sagt! (1) Varsle Svar

Sist sett

ritaolineAnne-Stine Ruud HusevågTonje-Elisabeth StørkersenAvaHildeAud- HelenElinBeJakob SæthreKari ElisabethHarald KKirsten LundMartaifartaLars MæhlumToveLene AndresenMads Leonard HolvikAndreas BokleserSolveigHeidiPiippokattaEirin EftevandTanteMamieEivind  VaksvikSinnsfarerReidun SvensliLisbeth Kingsrud KvistenHeidi HoltanAskBurlefotMarenIvar SandMartine GulbrandsenPia Lise SelnesWencheTine SundalAnn-ElinPer LundAkima MontgomeryKjerstin BrutehaugGitte FurusethIngunn S