Dei kom til hotellet, og Bjørnson ropte: 'Her vil jeg fanden ikke bo. Hvem fanden har raad til at la sig flaa levende? Ikke jeg. Jeg skriver ikke mine bøker til indtægt for hotelværter i Rom eller noget andet sted.’ 'Det ordner sig nok. Og saa spiser vi paa en trattoria i aften,’ svarte mor. Far straalede: ’Siger du det Karoline? Og chianti? Hvad?’ ’Og macaroni, far!’