Bokelskere.no

[ . . . ] disse afledte følelser, der havde været skelettet i hele hendes måde at tænke på, falt nu også fra hinannen; der havde ingen fiender været; der havde kun været én modstander: hende selv; hendes fremtid var blevet dræbt, af hendes egen uforsigtighed, af Salina'ernes raseri; netop i dét øjeblik, da minderne efter årtier begyndte å melde sig igen, mistede [Concetta] den trøst, der består i at gøre andre ansvarlige for éns egen ulykke, der er de håbløses sidste, bedrageriske tryllemiddel (Side 235 i dansk oversettelse 2011).