Min Sorg det er min Riddersborg, der som en Ørnerede ligger høit oppe paa Bjergenes Spidse mellem Skyerne; Ingen kan storme den. Fra den flyver jeg ned i Virkeligheden og griber mit Bytte; men jeg bliver ikke dernede, mit Bytte bringer jeg hjem, og dette Bytte er et Billede, jeg væver ind i Tapeterne paa mit Slot. Da lever jeg som en Afdød. Alt, hvad der er oplevet, dukker jeg ned i Glemsels Daap til Erindringens Evighed. Alt Endeligt og Tilfældig er glemt og udslettet. Da sitter jeg som en gammel graahærdet Mand tankefuld og forklarer Billederne med sagte Stemme, nesten hvidskende, og ved min Side sidder et Barn og lytter til, skjøndt det husker Alt, førend jeg forteller det.