..., og verdenshistorien åpnet seg, og alt annet var vagt og ute av fokus, jeg ville puste, jeg ville overholde dødlinjer, skrive ferdig artikler, og hver idé jeg fikk, hver tanke som slo meg, ville jeg kommunisere med ham. Hver sang jeg hørte, ville jeg dele, jeg ville at han skulle se alt jeg så, jeg ville ta på profilen hans mens han sov, bore meg inn i hvert enzym, studere det ned til minste sprettende, uforutsigbare elektron, og hele tiden, i en egen luke i hjernen, noterte jeg hvor jeg antok at han befant seg til enhver tid.