[...], og tillad mig dernæst at samtidigt hermed at sende Dem [dvs. Elise Aubert] et exemplar af min nye bog [dvs. Samfundets støtter], som jeg gærne vilde at netop De skulde have adgang til at læse forinden den falder i mængdens klør. Jeg har søgt at holde den tilbage så længe som muligt; thi hvergang jeg skal give et ny arbejde i boghandelen har jeg en fornemmelse, lig den jeg kan tænke mig må ytre sig hos forældre, der skal gifte en datter bort; der er som en art skinsyge deri; man synes ikke at man fuldt ud ejer, hvad man ikke længer ejer ganske alene.