Men det forekommer mig meget tvivlsomt, hvorvidt det vil kunne lykkes at få vor gode norske befolkning rusket op og reformeret stykkevis; det forekommer mig tvivlsomt om det hos os er gørligt at skaffe bedre kunsttilstande tilveje, så længe ikke den åndelige jordbund i alle retninger grundig opryddes og renskes og skaffes afløb for alt det sumpede. Så længe en befolkning holder det for vigtigere at bygge bedehuse end theatre, så længe den er beredvilligeretil at understøtte Zulumissionen end kunstmuseet, så længe kan kunsten heller ikke påregne nogensund trivsel, ja ikke engang anses for nogen øjeblikkelig nødvendighed. Jeg tror ikke det hjælper langt at tale kunstens sag med argumenter, hentedeud af dens egen natur, der hos os endnu så lidet forståes eller vel endog grundig misforståes. Hvad der
hos os først og fremst må til, det er at slå ned for fode og grundigt udrydde al den mørke middelalderlige munkedom, som indsnevrer betragtningen og fordummer sindene. Min mening er: foreløbig nytter det ikke at bruge sine våben for kunsten, men imod det kunstfiendtlige. Få først dette ryddet afvejen, så kan vi bygge.

Skulde det ikke være gørligt at få en tidsmæssig lovgivning i literære sager hjemme? Loven beskytter laxen i vore elve og vildtet på fjeldeme; forfatterne derimot synes man at sætte i klasse med rovdyrene; man gør sit bedste for at udryde dem.

Kræv ikke, ven, at jeg skal gåde klare;
jeg spørger helst; mit kald er ej at svare.

Kære ven, liberalisterne er frihedens værste fiender. Under absolutismen trives åndsfriheden og tankefriheden bedst; det viste sig i Frankrig, senere i Tyskland og nu i Rusland.

Er nød påfærde, - nogen forulykket?
Nej, ingenlunde. Alting går sin gang, -
men uden håb og mod, og uden sang.
Og hvorfor? Jo, fordi en lønlig tvivl,
et rygte sniger sig foruden hvil
fra forlugaren og til agtermasten:
De tror de sejler med et lig i lasten.