Han er der. Stor og sterk og Sigurd. Tek imot meg, litt flau på flyplassen, tør ikkje klemme, men tek meg hardt i handa. Ser seg rundt. Køyrer meg heim til leilegheita hans, og der tør han å klemme. Me ligg og ser i taket, armen hans er nær min, låret hans er nær mitt. Eg er heil roleg, alt han seier går heilt inn og eg tenker at nå. Dette er meg. Dette er oss.