Og selvfølgelig drejede han til højre og gik ind på Bar des Artistes.
Der var dunkelt og øde derinde. Ikke et menneske. Klokken var heller ikke mere end tre.
Den røde portiere gled sammen bag ham og lukkede med et dæmpet sus solen ude. Med ét rykkede dagen mange timer frem mod aften, og det blev skumring. Langt inde blinkede den store opstilling af flasker og glas og baren med messinger som et hemmelighedsfuldt og alkymistisk laboratorium.