Bokelskere.no

Og uden et ord vendte Jastrau ryggen til og gik ud ad den natlige Vesterbrogade. Buelampernes skær, den brede, skinnende kørebane, de mørke skikkelser ved gadehjørnene, de hvide, blinkende ben, kvinder, og oppe over tagene den blåsorte nattehimmel og nogle stjerner; han følte gaden som en udvidelse af sjælen, som en bekræftelse på, at der var sket noget afgørende, som en mærkelig, ufattelig ro.