Indledning

Man behøver ikke at være fagmand i tobaksbranchen for at konstatere, at den verdensomspændende skik at ryge snart vil være en glemt kunst og en tvivlsom nydelse - bortset fra et lille mindretal af rygere. Mange rygere, der lever med i tidens åndeløse tempo, indrømmer åbent, at tobakken for dem kun er et uundværligt, dulmende middel mod tyndslidte nerver.De udsøgte Havanacigarer, håndrullede cigaretter og blankpudsede merksumspiber, der prydede rygeværelser for halvtreds år siden, forekommer dem ligså historiske som det indviklede rygeudstyr, der vakte sensation ved dronning Elisabeths hof på Shakespeares tid. Den allestedsnærværende cigaret har berøvet de fleste af os disse fortidens glæder, den har et fast tag i struben på os. Rygning er blevet en vane, og det, der bliver vane, er ikke mere nydelse.