Sanderus: Det er vist den Kandestøber, som er saa stor Politicus
og boer i dette Huus.
Abrahams: Det er den Samme. Jeg var nylig i Selskab med Nogle av
Raadet, som ivrede sig meget mod samme Karl,
efterdi han talede så dristig udi Vertshuus imod Regieringen
og reformerede Alting.
De Samme holdt det tienligt at udskikke Spioner for at vidne
paa hans Mund, at han kunde bli refset,
Andre til Exempel.
Sanderus: Det var at ønske, at saadanne Karle engang kunde blive
straffede;
thi de sidder og critiserer over et Kruus Øl Konger, Fyrster, Øvrighed
og Generaler,
saa det er forskrækkeligt at høre paa.
Det er ogsaa farligt ; thi den gemene Almue har ikke den Skiønsomhed,
at den kan eftertænke, hvor urimeligt det er, at en Kandestøber,
Hattemager eller Børstenbinder kan tale med ringeste Grund
om slige Sager og see de Ting, som et heelt Raad
ikke kan see.
Abrahams: Det er sandt; thi samme Kandestøber kan reformere
det hele romerske Rige, medens han støber en Tallerken, og agere
baade Landstøber og Kandstøber paa een Gang.
Men mig behagede ikke samme Raadsherrers Foretagende;
thi at straffe eller arrestere saadan Mand opvækker kun Oprør
iblandt Almuen og giør saadan Giek meer anseelig.
Min Mening var derfor at spille heller en Comoedie
med ham, som skulde have bedre Virkning.
Sanderus: Hvori skulde den bestaae?
Abrahams: At skikke ham Deputerede som fra Raadet, for at
gratulere ham med Bormesterskab, og flye ham strax
nogle vanskelige Ting at forrette;
saa skal man see, hvor elendig han vil blive,
og han selv skal mærke, hvor stor Forskiel der er imellem
at raisonnere om en Bestilling og at forestaae den.
Sanderus: Men hvad vil derav følge?
Abrahams: Deraf skal følge, at han enten af Desperation
skal forløbe Byen eller ydmygeligen bede om sin Afsked
og tilstaae sin Udygtighed.
Jeg er derfor alene kommen til Monsieur Sanderus for at
begiere Hans Hielp i at i Værk sætte denne Machine,
saasom jeg veed, Han er beqvem til Saadant.
Sanderus: Det kan lade sig giøre. Vi vil selv agere slige
Deputerede og strax gaae til ham.
(...)