Bokelskere.no

Var denne boka kontroversiell då den kom? Eg har eit vagt minne, som eg ikkje heilt stoler på, om at den var omtalt på dagsrevyen då den kom ut, og når ei bok er omtalt i dagsrevyen så er det jo som regel på grunn av kontroversar.

Nå er nok jeg litt for ung til å huske så mye om mottagelsen - jeg tror ikke akkurat "Vinterbørn" var spesielt kontroversiell, bare ganske annerledes enn det meste annet ved at hun beskrev et så rendyrket kvinneunivers som en barselavdeling er (og nok særlig var den gangen, før det ble så veldig vanlig at pappaer var med under fødselen og hadde lov å være tilstede hos mor og barn utenom sykehusets besøkstider.) Men forfatteren Dea Trier Mørch ble nok ansett å være ganske radikal, ja. Det hadde nok både med endel av det hun skrev om samliv og kjønnsroller, og med hennes privatliv OG politiske syn.

--- Nå fikk du meg ut på let etter flere opplysninger - og her er et utdrag fra Dansk kvindebiografisk leksikon:

1976 udsendte DTM sin første roman Vinterbørn, der gav hende et markant læsergennembrud. Her fortælles om en fødegang på Rigshospitalet, og hospitalets varme og kompetence sættes op mod angsten hos de gravide kvinder, der er indlagt på grund af komplikationer. Vinterbørn, der er oversat til 22 sprog, belønnedes med De Gyldne Laurbær i 1977 og blev filmatiseret i 1978 af ◊•Astrid Henning-Jensen. Hvor Sovjetrejsebogen fortalte om individets skrøbelighed over for det store land, handler en stor del af DTMs romaner om de sociale fællesskaber, der både udtrykker en nødvendig solidaritet og er et bolværk mod den enkeltes isolation. Hun fortæller om menneskelige grundvilkår, ofte på kanten af eksistensen. I romanen Kastaniealleen, 1978, der trækker på forfatterens egen barndom, beskrives samværet med bedsteforældrene som den trygge modpol til tre børns usikre familieforhold. Den indre by, 1980, fortæller om det langtfra enkle forhold mellem en kvindes arbejde, familieliv og politiske engagement i kommunistpartiet. Romanens morale er i overensstemmelse med DTMs politiske holdning: at solidariteten og samhørigheden i det politiske arbejde også giver ressourcer til at forsone det splittede liv. Aftenstjernen, 1982, skildrer en mands omsorg for sin kræftsyge, døende moder og den voldsomme indgriben i familiernes liv, som sygdommen og døden får, mens Morgengaven, 1984, behandler forholdet mellem kunstnerliv og kærlighedsliv.