Bokelskere.no

Lykkens Kalosker begynner med et fint selskap. Ute i gangen sitter blant alt yttertøy og skotøy to feer. En ung som var Lykkens Kammerjomfruers Kammerpige, og en eldre alvorlig som var Sorgen. Den yngste fortalte: "Det er min Geburtsdag idag, og til Ære for denne er mig betroet et Par Kalosker, som jeg skal bringe Meneskeheden. Disse Kalosker have den Egenskab, at Enhver, som faaer dem paa, øyeblikkelig er paa det Sted eller i den Tid, hvor han helst vil være, ethvert Ønske med Hensyn til Tid eller Sted bliver strax opfyldt, og Mennesket saaledes endelig engang lykkelig hernede!
Jo, det kan Du troe! sagde Sorgen."
Vi følger så fem forskjellige personer som ved tilfeldigheter får Kaloskene på beina, og hva de opplever med dem på.
God lesing, og så kommer oppfølgingen om en dag eller to.

Det gikk ikke så godt med Lykkens Kalosker. De som ved tilfeldigheter fikk de på, kom fort opp i vanskeligheter. Eventyret slutter med en samtale mellom Sorgen og Glæden:
"Seer Du! sagde Sorgen, hvad Lykke bragte vel dine Kalosker Menneskeheden?
De bragte i det mindste ham, som sover her, et varigt Gode! svarene Glæden.
O nei! sagde Sorgen; ....
Og hun tog Kaloskene af hans Fødder; da var Dødssøvnen endt, den Gjenoplevde reiste sig. Sorgen forsvandt, men ogsaa Kaloskerne; hun har vist betragtet dem som sin Eiendom."

Dette eventyret er ikke det aller mest kjente. Et artig utgangspunkt, men jeg synes det kunne ha blitt noe mere ut av det. Det skinner også gjennom hvilken tidsepoke eventyret er skrevet i, i motsetning til mange av de andre som er tidløse.
Eventyret er vel verdt å lese, så har du ikke gjort det ennå, så finn det fram ( har du ikke det i en bok, så finner du det på nettet).