(Av Søren Ulrik Thomsen – frå Rystet spejl, 2011)

I en sen novemberdags svindende dagslys
hvor alle konturer sløres af støvregn
og farverne dæmpes i disen
mens bilenes lys til gengæld fortættes
til knaldende hvitt
ser Store Kongensgade fuldstændig ud
som den gjorde for mere end tredive år siden
hvor jeg i min nye blå læderjakke
slentrede her og ligesom tilfældigt
spejlede mig idet jeg passerede
Cosmopolitan Kiosk og Dagbladet Information
eller sad i mitt værelse ud mod gården
og læste Manjana og umoderne poesi
om det grønne mørke og det hvide hospital
hvor min mor var låst inde
mens verden voksede til alle sider
Store Kongensgade susede i skumringen
og jeg hørte T.Rex og røg og drømte om sex
og om alle de store ting
der engang skulle ske og nu er sket
så dagen i dag
hvor husene gløder som genfærd
og en pige i porten løfter sin kjole
i endeløs slowmotion
på én gang er før og efter.

Godt sagt! (2) Varsle Svar

Sist sett

Jakob SæthreCarine OlsrødFredrikAnne-Stine Ruud HusevågVioleta JakobsenFriskusenRunePi_MesonTonesen81PiippokattaKirsten LundJoakimToveAud Merete RambølHilde H HelsethMarenJane Foss HaugenTom-Erik FallaGeir SundetBeathe SolbergEllen E. MartolAlice NordliCecilie69Kikkan HaugenIrakkBirkaConnieHilde VrangsagenSolveigJarmo LarsenBjørg Marit TinholtKaramasov11Cecilie EllefsenAstrid Terese Bjorland SkjeggerudNorahAnniken RøilMonica CarlsengretemorJon Torger Hetland SalteKarin  Jensen