Bokelskere.no

Nogle blandt Folkene

Hvad? Vel! Levvel du vore Fædres Vugge,
du Jord, som avled' os - ak nu vor Stedmo'er!
Vi, trætte af at trælle uden Løn,
Vi, kjede af at svede og at bløde
for nogle Faae af vore Brødres Lyst,
[...]

O Menneskehed,
knæl da, Broder ved Broder, ned!
bryd da, Læbe med Læbe, ud:
'Himlen meer ei deles efter
Altrenes Qvadrater; Jorden kløves
ei og eøves meer ei af Tyranners Sceptre.
Blodige Kroner, Bøddelstaal,
TRældomsfakler og Offerbaal
glimte meer over Jorden:
gjennem Præstemulm, gjennem Konetorden
FRihedens Morgenrøde,
Sandheds lyse Dag
straaler under Himlen, nu eet Tempeltag;
daler ned paa Jorden,
nu eet Altar vorden
for Brødrekjærlighed.
Jordens Aander gløde
i friske Hjerter nu:
Frihed er Aanders Hjerte, Sandhed Aanders Hu!
Jordens Aander alle ned i Støvet falde
den Evige paakalde:
hver sin Thronehimmel i sin egen Pande har,
hver i eget Hjerte har Alter og Offerkar:
Drot er Hver for Jorden, Præst er Hver for Gud!

Vee - Konger og Præster isammensvorne!
Frihed og Sandhed forlorne!

Saa malte Manden da paa Templets Vægge
Calenderen; og af den malte Tanke "Gud"
fremkom, som Slangen der af liden Klump
udskyder endeløse Ringe, atter
en Viisdomslære, gjemt i Hieroglypher,
om Sundhed, Velfærd og om Frihed,
[...].

Men, Frihed og Sandhed - Aandens Ejemærke,
i Menneskehedens Barndomsirren henlagt,
bortkasted ei, thi den kan ikke tabes,
om Jorden svam i Blod, og Skyen var
ei Blomsterduft, men blodig Offerrøg,
om over hver en Hytte stod en graadig
Tyran, om Solens Lys blev fanget ene
af mørke, slugne Offerpræsters Kaaber, -
[...]

Messias

I lange Rækker af Kroner Jorden er lænket vorden.
Og Hjerterne til vilde Offerflammer nu flamme sammen!
Gjennem Offerhymner gjennem Sejerssange
hyler Offernes, Slavernes Jammer.
Vee, Tyranniet har sin Arm opreist
i Kongen, sit Hoved i en Offerpræst!
I Troldomsstave, i Kronens Ender
sine lange Fingre: i Blod de brænde!

En esta sociedad el Estado es parte inseparable de la máquina de explotación y de exterminio. Los indígenas no deben esperar nada de semejantes instituciones. Si quieren ser libres tienen que conquistar su libertad con sus brazos y su coraje.

Every morning was a cheerful invitation to make my life of equal simplicity, and I may say innocence, with Nature herself.

There was pasture enough for my imagination.

One value even of the smallest well is, that when you look into it you see that earth is not continent but insular.

A lake like this is never smoother than at such a time; and the clear portion of the air above it being shallow and darkened by clouds, the water, full of light and reflections, becomes a lower heaven itself so much the more important.

Menneskelivet er som graset.
Mennesket er som blomen på marka.
Når vinden fer framom, er han borte,
staden han stod på, veit ikkje meir av han.

(Sal 103,15-16)

for the devil finds employment for the idle.

It is the luxurious and dissipated who set the fashions which the herd so diligently follow.

The luxury of one class is counterbalanced by the indigence of another.

The grand necessity, then, for our bodies, is to keep us warm, to keep the vital heat in us.

It is never too late to give up our prejudices.

Most men, even in this comparatively free country, through mere ignorance and mistake, are so occupied with the factitious cares and superfluously coarse labors of life that its finer fruits cannot be plucked by them. [The laboring man] has no time to be any thing but a machine.