Bokelskere.no

Det er vigtigt at påpege at mindfulness ikke handler om konstant at være accepterende, venlig, ikke - dømmende, tålmodig, o.s.v. Dette er generelt et ophøjet, uopnåeligt og overmenneskeligt plan ( som det ikke desto mindre er ganske menneskeligt at ønske sig hen imod. ) , som nemt skaber grobund for ny lidelse i form af skyldfølelse, selvbebrejdelser og opgivenhed. Mindfulness handler ikke om at fjerne det negative, men om at forholde sig til det på en ny måde.

For det meste er vi ikke i opmærksom kontakt med vores åndedræt. Der er der bare. Men når vi bevidst vælger at blive opmærksomme på åndedrættet, kan det anvendes som et redskab til at komme i kontakt med os selv. Det kan virke som et anker, der giver stabilitet og centrering i krop og sind. For at gøre det, er det ikke nødvendigt at kontrollere åndedrættet. Vi skal blot bemærke og observere det naturlige åndedræt og lære det at kende. Som en god ven. Alt, hvad der er nødvendigt, er at lægge mærke til åndedrettet, iagttage det på en afslappet måde og mærke det med en fornemmelse af åpenhed og interesse.

Et andet formål med at være mindful eller nærværende er at kunne leve sit liv fuldt ud - så tankerne ikke kommer til at lukke for vigtige handlemuligheder, og tankerne om os selv ikke bliver lig med os selv. Når vi identificerer os med vores tanker, er det risiko for, at vi forveksler os selv og vores liv med et tankebillede af os selv og vores liv. Nærværet giver os muligheden for at følge vores personlige verdier, som er mere langsigtede og "vise" end vores umiddelbare tanker og idealer.

Man kan sammenligne mindfulness med at køre i en gammel bil, hvor gearskiftet er blevet slidt på en uhensiktsmæssig måde. Når man ikke er opmærksom på det, glider gearskiftet af gammel vane op i automatpilotgear. Det vil sige, at opmærksomhed og adferd bliver bundet til de tanker , der går gennem hovedet. Tankerne forekommer virkelige, og man mister sit nærvær. Når man træner mindfulness, træner man sin opmærksomhed, så "gearskiftet" bliver mere smidigdt. Man vil hurtigere registrere og opdage, at opmærksomheden er gledet væk, og derved lettere og mere ubesværet kunne vende tilbage til nuet, til nærværet, til det at kunne være til stede i sit liv - i stedet for å være optaget af tanker om sit liv, fantasier, dagdrømmer, bekymringer eller selvbebrejdelser.

Mindfulness betyder at være opmærksom på en særlig måde: bevidst, i det nuværende øjeblik og uden at dømme. ( sitat: Jon Kabat - Zinn)

Når du føler deg urolig eller ukonsentrert, trenger du ikke straks å bebreide deg selv. Det kan like gjerne skyldes at du blir påvirket av følelsene og tankene til folk rundt deg.

Mange foreldre tenker at det ikke kan være så farlig om barnet deres kartlegges. Mange synes det er fint å vite "hvor barnet står". Men de aller fleste vet intuitivt at skjemaene de får presentert, ikke gir VIKTIG kunnskap. At kartleggingen ikke er viktig. De vet at det vesentlige er hvordan barnet deres blir møtt i hver enkelt situasjon i barnehagens hverdag. De vet at i ulike situasjoner hjelper det ikke med manualer eller standardiserte løsninger. De vet at standardiserte løsninger er det dummeste man kan komme med når et barn gråter fordi mamma eller pappa skal gå. De har sett med forbløffelse hvordan førskolelæreren og de andre ansatte i barnehagen er sensitive overfor hva barn uttrykker , løser tilsynelatende uhåndterlige situasjoner og formidler hendelser fra dagen på en måte som gjør at foreldre ser sitt eget barn med et nytt blikk. Uten skjemaer.

Å være objekt for de voksnes blikk, enten de voksne er foreldre, førskolelærere, politikere eller rådmenn, kan forsterke barns sårbarhet. Rammeplan for barnehagen gjør det klart at både barn og foreldre kan reagere dersom for mye av det barn sier og gjør blir gjort gjenstand for skriftlig observasjon og vurdering. Det må med andre ord tas hensyn til hva barn ønsker skal dokumenteres om dem og hvilke situasjoner som kan og må være "private". Vi har understreket at barn skal vite at de observeres. Å forsøke å skjule observasjonen er uetisk.

Å anerkjenne barndommens egenverdi betyr blant annet at småbarnslivet bør være en frisone fra det prestasjonsjaget som preger skole og voksenliv. Å gi alle barn et godt grunnlag for allsidig utvikling, er noe helt annet enn å lage en målestokk som alle barn skal passe inn i.

Barnehagens formål er å ivareta barnas behov for omsorg og lek, fremme læring og danning som grunnlag for allsidig utvikling. Barnehagen skal videre møte barna med tillit og respekt og anerkjenne barndommens egenverdi, og den skal bidra til trivsel og glede i lek og læring....Med økt "læringstrykk" risikerer vi at det helhetlige synet på lek, læring og omsorg som barnehagen ifølge loven er pålagt å ivareta, trenges til side. Når barn kartlegges, synes disiplinering av barn mer sentralt enn å fremme danning og demokrati.

Vi har vel alle vært forbløffet over hva barn kan, vet og ønsker å vite. Men det kompetente, deltakende barnet har også rett til beskyttelse. I denne sammenheng gjelder det beskyttelse mot et kunnskapsregime som gjør barnets nysgjerrighet, fascinasjon og læringslyst til nasjonale standarder og forventninger om prestasjoner. Ingen er tjent med at barnehagen blir en dårlig kopi av skolen eller inneholder et "barnehagepensum".