Bokelskere.no

Det var intet pent på denne mand, han var så ufuldkommen, stærk nok over akslerne, men med nogen skrøpelige lægger, han så ut som han var undfanget av en elev, en lærling i faget, og gjort på en tjenestepike.

Fra "Siste kapitel".

Det var en dame ute i årene, fraskilt manden, men endda med ubrukte reserver, pudder i ansiktet, stramt korset og smil.

Fra "Siste kapitel".

Hun vet intet især, hun taler mellemklassens unuancerte norsk, hun kan ikke synge mere end alle andre, har ikke lært å styre hus, kan ikke gjøre en dags arbeide, ikke sy sin egen bluse, men hun kan klikke på en skrivemaskine og hun har lært fransk.

Fra "Siste kapitel"

Det kan ikke du avgjøre, du er den nye ånd i Norge og det er dig jeg håner. Jeg har skrevet dette under en pest for en pests skyld. Jeg kan ikke stanse pesten, nei den er uovervindelig nu, den huserer under national beskyttelse og under tararabomdeay. Men engang stanser den nok. Imidlertidig gjør jeg det jeg kan imot den, du gjør det motsatte. Men hvorfor har jeg skrevet netop til dig? Ja hvad tror du? Du vil jo ikke bli overbevist om den redelige sandhet i mine slutninger; men jeg skal tvinge endog dig til å forstå at jeg er sandheten nær. Da fraregner jeg idioten i dig.

Hun var blit litt rød, kanske av en tanke, en erindring, det var pent, hun var ophidset og vakker.

En ufrugt, en forbryter, selve den fagmæssige lastefuldhet, men pragtsyk, glimrende, soppenes kardinal.

(Om fluesopp)

Jeg tænker mig i denne furustubbs sted og ser barmhjærtig på den. Og mine øine har kanske det samme simple dyriske uttryk som menneskeøine i den fossile tid. Her vil du nok passe på å parodiere mig, denne furustubben og mig kan du gjøre mange morsomme ord om. Og inderst inde vet du allikevel at jeg i dette som i alt er dig overlegen når jeg undtar at jeg ikke har så mange borgerlige kundskaper og ikke er student, hehe. Skogen og marken lærer du mig intet om, der føler jeg hvad intet menneske har følt.